Jamen nu må jeg jo overgå mig selv og fortælle om hvor glad jeg er for en gangs skyld :)
Idag og igår, faktisk siden mandag til kajak, har jeg bare været i tophumør:) Og iiiiiiiiiiiiiiiiiiih hvor er jeg glad for alt og ingenting lige nu...

Til træning i mandags fik jeg ros - hey, mig, ros, af Lasse?! Hans eneste kommentar til mig plejer at være "Taler for meget, ror for lidt!", men han sagde at jeg roede flot! Så så man lige mig stråle! Jeg kunne nu også selv mærke at jeg ramte et eller andet, en rytme eller en teknik, det var en fantastisk følelse - lige pludselig kunne jeg uden problemer ligge forrest i feltet og snakke og le og kigge samtidig, ro længere end de andre uden at blive træt, og lige pludselig kom de store hen og roste!

Nøj hvor var jeg glad da vi var færdige, altså ikke fordi vi var færdige, følte at jeg kunne ro 100km mere, men bare for at vise lidt resultater på alle trænernes rettelser...ikke for det, kan godt li' trænerne, vil hellere rettes lidt end ro alene...:)
OOg - de andre søde fra mit hold lagde mærke til det..det var næsten det bedste...fie og petey er altså så søde, jeg forstår ikke at Fie er yngre end mig, hun er så meget mere fornuftig end så mange andre...

Petey hang op ad mig, faktisk ret dejligt...nu skal jeg så overveje om jeg KAN lide ham eller om jeg leder efter trøst, for at afgøre om det er Ok eller dumt at flirte...hhmmmmmm

skolen igår var fantastisk! Helt igennem vidunderlig livsbekræftende dag:D:D:D
Vi havde havnedag, det har min skole for 9.klasserne, hvor hver klasse for sig kommer 2 dage ned på industri- og fiskerihavnen. den første dag er bare foredrag, den anden skal man ned og gå rundt i grupper og svare på spørgsmål på nogle ark.

P og jeg gik sammen, men vi fik nærmest ikke gået - kloge mig fandt jo på at vi da bare kunne spørge nogle lokale fiskere! Jeg var godt nok ret tæt på at gi' P ret, da hun ikke ville fordi mændene så skumle ud, men så skulle jeg jo vise mit mod og gå hen og snakke med dem alligevel...

Og aldrig har jeg mødt sødere mennesker! Der var kun mænd, de sad i grupper rundt omkring på bænke og snakkede sammen, gamle sømænd med tatoos og fuldskæg, men jeg tror de savnede selskab, for da jeg først havde sagt hej væltede det ud med sømandshistorier, livshistorier, forklaringer, hilsener og en masse gode svar...de var så venlige at jeg følte mig helt overvældet, det var kun mig der snakkede, for P bliver så genert ved fremmede, men vi blev inviteret ombord på en båd og alt muligt.

Det var rørende at ældre "tough guys" ville hjælpe to teenagepiger så meget, de tilbød mad og drikke og rundvisninger konstant og var så sjove og søde at det var en uforglemmelig oplevelse...jeg tror de har et ufatteligt godt sammenhold, måske er havnen deres liv? Jeg tror nogle af dem har det hårdt. De lignede ikke nogen, der har et hjem, der er værd at være i. Eller mennesker at tale med, andre end søkammeraterne,...

det virkelig en stærk oplevelse, og især da vi opdagede at alle de andre fra klassen kedede sig og synes dagen var elendig fordi de bare sjokkede rundt...var måske nok lidt stolt af talegaverne dér...:D

Idag skal jeg afsted med reklamer, men vejret er skønt og jeg beviste for mig selv igår at dagen kan være fænomenalt god selvom man låser sig ude, så ingenting kan da gå galt nu...Min næse har fået sol, så fregnerne titter frem, jeg har savnet dem :) hehe...
Glæder mig til weekenden, selvom kajakturen bliver mega hård...men jeg vil vise mig selv at jeg kan...jeg må holde på den stil, det var så fedt at glide gennem vandet uden modstand, bare på grund af en bestemt rytme,...jubiii!!

Qnuzzer og hav en rigtig dejlig dag til alle!

eller som en venlig sjæl sagde til mig igår på min rute "jamen hej, ven, og oprigtig glædelig god dag til dig!"