Fik jeg nævnt hvor meget jeg glæder mig? Kan ikke vente. Kigger billeder og drømmer. Drømmer om at indtage verden, på egen hånd. Nepal, først og fremmest. Så er der Japan og Rusland. Bagefter det er der Afrika, nærmere betegnet Uganda og mit sponserbarn.
Puha, skriver med 4 på msn og så det her også...
Men ja.... mistede nærmest tråden der. igen nu... Ej nu må jeg da lige tage mig sammen.
Rejse, det var det jeg kom fra. Og jeg vil afsted. Jeg vil rigtigt meget rigtigt gerne afsted og kan ikke vente. 2-3år før jeg er afsted hvis alt går efter planen. Men... igen der er ikke andet at sige end jeg kan ikke vente.
Jeg vil se verden. Uheligvis vil jeg det alene. Det er det værste. At jeg vil ALENE afsted, planlægge min egen tur og så bare tage afsted. Ingen færdigpakke, ingen at følges med. Bare mig. Og mine forældre bliver så gale når jeg siger det "du får ikke lov til at tage afsted så. Hvad hvis du bliver væk, hvad hvis der sker noget, der er ingen vi kan spørge, ingen du kan spørge, ingenting" Og jeg siger bare ja, jeg ved det godt. Men det er bare... jeg er ikke skræmt, det er skræmmende men jeg er bare så frygtesløs lige på det punkt.
Jeg er så... JA MEN JEG SKAL SE VERDEN!!!

Hvad har du lagt i sparegrisen idag? 400kr.. Hvad med i går? 350 og en masse småpenge...
jeg kan ikke lade være. Bliver nød til det. Hele tiden. Bare lidt. Bare en smule penge.
Tænker på lm... Suset i maven, det er der.