Efter en irriterende twist er jeg blevet gode venner med M igen. Eller vel rettere gode kærester.

Det er lidt svært at forklare dette unden at lyde som den kæreste enhver fyr ville hade.

Har virkelig mange gange på det sidste, siddet hele dagen alene hjemme. Mit humør ryger helt i kulkælderen, mest når jeg ikke var forberedt på det.
Han har virkelig mange bolde i luften for tiden, og det burde jeg på sin vis være taknemmelig for, for han bliver vel en gladere M af det.

Egoistisk: Hvad med mig, skal jeg ikke også være glad?

Nu er det sådan, så jeg skal ikke begynde at lave mange planer, før vi slet ikke ses. Det lader jeg så være med. Og nyder når vi er sammen.
Men af og til føles det som om at han lever som han vil, mens jeg sparer på en masse, og må prioriterer for at få det til at passe. Jeg ved han aldrig vil nægte mig noget, jeg må for hans skyld lave ligeså mange planer.
Men for at være ærlig tror jeg ikke han ved hvad det ville betyde.

Jeg tror min irritation bunder i at situationen er anderledes end den han havde stillet mig i udsigt.
Ikke at jeg skal godkende hans planer, men vi snakker jo om tingene, da de involverer os begge.
Arbejdsdagene bliver pludselig til flere end forventet, for pengene er jo gode, og aftaler bliver brudt pga. manglende tid.

Det er nok egentlig mest det.

Samtidig har jeg svært ved at vores sexliv til tider er ikke eksisterende, når han sagtens har tiden til at træne, spille bold, tage på kurser og arbejde.
Og ja, jeg ved det godt, det hele er jo ikke fornøjelse, og ikke noget han bare kan lade være med.

Nok om det.................

Jeg var med R i IKEA. Hun kørte for første gang herind, og klarede den. Jeg kørte til IKEA, og var mægtig stolt da vi begge nåede hele frem. Vi havde et par gode hyggelige timer, og slæbte en del derfra.

Jeg for knap 200,- og hun for knap 900,-! Og det var endda í underkanten fortalte hun. Men det passer meget godt i forhold til den måde vi begge bruger penge på normalt.

M samlede efter møje og besvær trappestien, og den vipper næsten ikke :)

Nå jeg må i køkkenet og hjælpe ham med opvasken, jeg kan høre han er gået i gang.

-Berta