Jeg ved ikke hvad der er galt med mig, men jeg er bare saa langt nede. Jeg har slet ikke lyst til at vaere herovre i USA mere - jeg vil bare hjem.

Hjem til Danmark og mit liv. Min mor, mine venner, mit hus, mine katte, min gade, min by, mit Koebenhavn - alt.

Jeg savner det hele hver eneste dag! Jeg er syg, og det har jeg vaeret hele weekenden, og det eneste jeg taenker paa er mit liv i Danmark. Jeg vil saa uendeligt gerne hjem..

Desvaerre er det ikke bare lige saadan at komme hjem. Alle spoergsmaalene fra folk om hvorfor man kom hjem. Ingen skole. Det ville betyde at jeg skulle arbejde. Hvem er mine venner? Det er saa laenge siden, at jeg har vaeret hjemme. Efterskolen sidste aar gjorde, at jeg brugte al min tid paa dem, der boede der sammen med mig. Jeg glemte at vennerne derhjemme ogsaa skulle passes! Er de der stadigvaek??

Jeg ved ikke, hvad det er jeg gerne vil hjem til. Kun en ting og det er min mor. Jeg kan bare ikke rejse hjem pga. af min mor. Jeg savner hende som en i helvede lige nu, men fuck det! Jeg ved, at jeg ikke vil vaere venner med hende 24/7 vi bliver jo ogsaa traette af hinanden...

Pengene er ogsaa vaerd at taenke paa. Hun har betalt saa meget for at jeg kunne faa min droem opfyldt. Jeg kan ikke forestille mig, at give op, det ville betyde at jeg smed de penge direkte ud af vinduet..

Jeg foeler mig saa utaknemlig. Hvorfor vil jeg gerne hjem? Fordi jeg ikke foeler mig hjemme her. Jeg foeler at jeg er en bekostning for min vaertsfamilie, og at jeg er en belastning for min vaertssoester, der deler sit vaerelse med mig, og som pludselig skal leve op til en bedre standart, fordi hendes foraeldre maaler hende med mig.

Jeg har ikke faaet venner endnu herovre. Altsaa folk jeg serioest ikke kunne leve uden, men det tog da ogsaa sin tid paa efterskolen? Det svaerre er at her der bor vi ikke sammen. Jeg ser dem kun i skolen, og alting er saa ulideligt langt vaek fra hinanden..

Dem jeg snakker med i skolen er ok. Det er flinke mennesker, men vi har ikke det sjov sammen, som jeg har med folk i Danmark. Folk her er ikke skoere, de tager ingen chancer. De populaere her er ... anderledes, der er ikke gang i dem. De opfoerer sig som porcelaensdukker, det er svaert at forklare, men de virker som om de er bange for, at goere noget vildt..
De andre, dem der ikke er populaere, de er forsigtige og generte.

Jeg foeler ikke at jeg hoerer hjemme her. Jeg hoerer hjemme i Danmark, men mit liv i Danmark staar paa standby. Jeg mener, det begynder foerst, naar jeg begynder i gymnasiet - der er vi alle lige. Garanteret skoere og klar til at faa nye venner..

Jeg venter lidt med at snakke med min mor om, hvorvidt jeg skal tage hjem..
Endnu engang maa jeg sige: jeg giver det lige en chance..

Skal jeg tage hjem?..