Jeg har jo kun kunnet skrive så hudløst, fordi jeg altid har fået opbakning og søde kommentarer herinde. Da vi talte om "1001 tårs tøsetanker´s" flapper, fik jeg den idé, at hvor en del bøger har anmelder-kommentarer, kunne jeg udvælge nogle kommentarer til mine tekster - af mine læsere. Jer :-) Det var VILDT svært at vælge, da jeg har fået så mange fantastiske gennem tiden herinde. Ville have flere med, men der var ikke plads til mere. Så jeg skulle måske lige fortælle, hvilke kommentarer, der er kommet med (2004-2005):

Skumfidus: "Tsk tsk - du har tydeligvis ikke nogen idé om, hvad bryster kan gøre ved en mand! Så ville du omtale dem med langt mere ærbødighed... Nå!"

Eddie: "Holder ellers meget af hunde, men derfor skreg jeg alligevel af grin over dræberhundens flyvetur over sofabordet og ind i væggen."

Lola: "Er din familie altid så underholdende? Kan man blive adopteret? ;-)"

Volapyk: "Jeg kan *mærke* dine tekster, og det er simpelthen skønt at læse en tekst, der kan mærkes"

Ronja: "Åh nej. Det lugter fælt af smerte. Husker hvordan det er at være vild med én uden at kunne få ham".

Tawanda: "Sidder på min flade røv på arbejdet og storsmiler over sit indlæg - ville nu helst grine (men schyyy de holder møde lige ved siden af, så jeg skal være stille)"

Tak for jer... også alle jer andre, der skrev og skriver til mig. Det er det, der er så fantastisk med at blogge/skrive dagbog på nettet. Man får svar og respons. Skæld ud, kram eller opbakning. Og så er det virkelig svært at føle sig alene. Plus at man står til regnskab for sine handlinger... Dagbogen svarer igen. (Ikke at man nødvendigvis lytter :-) )

Vil lige tilføje, at begrebet "Lorteabe", som jeg bruger i bogen er skabt af Anastacia. I forordet citerer jeg Rosa for at kalde sig en "Cyperspace følelsesblotter med bloggernoia", fordi jeg synes, det rammer helt vildt godt - det at skrive dagbog anonymt. Og sidst men ikke mindst har Safira været så fantastisk at læse manuskriptet igennem og forberede feedback, før hun overhovedet havde mødt mig!