5 måneder, 25 dage siden

Hønsegård

Eksploderet spejlæg og 5 ...
Racuelle Hei...
5 år siden
At være noget - at blive ...
Salomon
9 år siden
Enfant Terrible
Tine Sønder ...
11 år siden
Øde strand - tidlig morge...
Mikala Rosen...
14 år siden
Livets Tankespind
Caby
9 år siden
Jeg er min egen forhindri...
Kasper Lund ...
7 år siden
Genboen.
Ruth Christe...
7 år siden
sofaen eller.......
Hanna Fink (...
10 år siden
Sørgebind
Olivia Birch...
9 år siden
16.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Haiku digte skrives i nut...
Syrene Hvid
5 år siden
Onsdag
Hanna Fink (...
10 år siden
Mit lys brænder
Tine Sønder ...
10 år siden
Sommerbuket
Hanna Fink (...
10 år siden
And they say, the worst ...
Julie Vester...
10 år siden
Torsdag d. 3/8-2018
Smukke Emma
5 år siden
Jeg hader - Kasper Lund.
Kasper Lund ...
7 år siden
starten på noget.
Liza Abildsk...
9 år siden
god start på dagen
Jette Peters...
7 år siden
senior Dating.
Ruth Christe...
7 år siden
Skrivende
Michala Esch...
6 år siden
Hvad Naja kan.
Camilla Rasm...
10 år siden
Boxning
Ida Hansen (...
6 år siden
Måske læsedag
David Hansen...
3 måneder, 21 dage siden
Jeg har haft en uplanlagt dag på hjemmekontoret da en af drengene er syg. Han hang allerede med næbbet i går morges, og det blev bare værre og værre i løbet dagen, og endte med feber og opkast. Han har sovet det meste af dagen, men nu har jeg da fået lidt toast og en kop te i ham, så forhåbentlig er det værste overstået. Men så længe han ikke gider tænde for computeren er han ikke helt frisk.

Ellers sker der ikke noget vildt spændende. Weekenden har jeg brugt på en få ordnet en række praktiske ting. Jeg har fået kørt grus på vejen, så det ikke længere er et rent mudderbad for bilerne. Det er en ting med min egen, eller rettere firmaets, men jeg synes ikke jeg kunne være det bekendt for alle lejerne. Så nu har den fået ordentligt lag og hullerne er fyldt op. Så må vi se hvor længe det holder.

Ridebanen har fået en tur, så den igen er til at bruge, uden at man skal zigzagge mellem vandbøtterne, og der er blevet muget ud i alle boksene. Drengene var gode til at give en hånd med, så vi belønnede os selv med mexicansk ved M lørdag aften. Der var ikke så travlt som der plejer, så sidst på aftenen havde hun mulighed for at sætte sig ned til os. Drengene var glade for at se hende igen, og ja det var jeg selvfølgelig også. Jeg var faktisk lige ved at ringe til hende forrige fredag, for at spørge om hun ville med i sommerhuset. Men det blev ved tanken. Drengene hoppede fra vores aftale lige i sidste øjeblik, de ville, hellere over til et par kammerater, der arrangerede film maraton med sleep-over. Jeg vidste Maria skulle have veninderne på besøg, og de store skulle til fødselsdag ved deres papfar, så det blev kun Donna og mig der tog afsted. Havde det ikke været fordi jeg havde lovet at være der, så pool teknikeren kunne ind, var jeg bare blevet hjemme.

Det var lidt tamt at være afsted helt selv, men jeg fik da travet nogle lange ture ved stranden. Men jeg kunne godt se på Donna, at det var ved at tage overhånd, for hun kiggede nærmest bekymret på mig, hver gang jeg tog hundesnoren. Nå, men helt uproduktiv var jeg da ikke. Jeg ved ikke om det var den friske luft, eller bare kedsomheden, der gav nogle gode ideer. I hvert fald fik jeg styr på et ret komplekst projekt, vi inden længe skal i gang med. Pludselig faldt alle brikkerne på plads, og løsningen virkede ret simpel, selv om jeg brugte ret lang tid på at få det beskrevet.

Da jeg kørte hjem søndag middag, var det nu med en øv følelse over igen igen, at have brugt en weekend primært på arbejde. Men den forsvandt heldigvis igen, da jeg om mandagen præsenterede den for mine teams. Deres ros og ikke mindst deres begejstring og entusiasme, gjorde at har været det hele værd. Det bliver hårdt at sige farvel til dem alle, ikke at det er helt fastlagt endnu. Jeg har en aftale med min boss om at vi skal tale samen inden for det næste par uger. Men inderst inde har jeg besluttet mig. Fysikken er vel egentlig ok, alt taget i betragtning. Jeg mener jeg er trods alt ikke en ny model længere. Men mentalt er jeg træt, virkelig træt. Senest med udgangen af februar, så er det slut. Der er så meget snak om Ærø manifestet kontra arbejdets land, tror jeg ministeren har kaldt sin bog, i øjeblikket. Jeg tænker man må selv må mærke efter, hvad der giver mest mening for en selv. Selv har jeg overvejet det i flere år, og nok i virkeligheden bare udskudt beslutningen ( alt for længe ). Jo mere jeg tænker over det, jo mere klar er jeg til at aflevere bilnøglerne, og skifte jakkesættet ud med overallsene. Så kan det godt være, at vi må gå et par klik ned på bekvemmelighedsstigen, men mon ikke vi klarer det. Mentalt er jeg i hvert fald klar til at bygge hønsegård og få ordentlig gang i køkkenhaven. Og så, bare træde ud af hamsterhjulet og kun være underkastet naturen og vejret.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hønsegård er publiceret 13/11-2023 16:18 af Thor Rosenblume (JetLi).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.