Så er weekenden ved at være passeret. Hold fast der har været tryk på det sidste par uger. Men vi har da været heldige med det herlige sensommervejr. Drengene har virkelig hængt i efter skole, og har stort set hver dag været i gang i marken, så jeg har bare kunne starte med såmaskinen, når jeg har 'fået fri'. Lange dage, men jeg elsker duften af jord, og fornemmelsen af at få plantet og gjort klar til en ny, og forhåbentlig fremragende, høst. Det er også lykkedes at få slået et slæt hø mere, og det fik vi presset og kørt hjem sidste weekend, med en del ekstra hænder til at hjælpe. Jeg fik lidt hurtigt arrangeret, at drengenes klasse kunne komme og hjælpe til, så de kunne tjene lidt til klassekassen. Det var nu egentlig hjælp til selvhjælp, for drengene var ved at blive hængt ud for at være 'bonderøve', 'slaver' og det der er værre på nogle af de kanaler klassen bruger. Det var nogen af pigerne, der havde startet med at hænge dem ud. Jeg har ikke helt forstået motivet, om de har følt sig overset, fordi drengene på det sidste har sagt nej tak til en del tilbud om at 'hænge ud' som de kalder det. Heldigvis har jeg et rigtig godt forhold til deres klasselærer, som hjalp med at få det hele arrangeret, og først i sidste øjeblik afslørede hvor de skulle arbejde. Det var ret listigt gjort, for på den måde fik vi hovedpersonerne med. Jeg håber virkelig det har hjulpet, at det meste af klassen lige få lov til at arbejde lidt, få nusset heste, og prøve nogle timer på landet. Drengene er heldigvis temmelig tykhudede. Da vi snakkede om det, sagde de det var ikke noget, vi havde jo travlt lige nu, og de fik jo løn. Så de kunne ikke lige se det store problem. Måske ikke, men den slags starter typisk med små ting. Nu er det forhåbentlig stoppet, men jeg har mentalt noteret mig, at jeg skal sørge for at drengene, har tid til at være sammen med vennerne. Tænker også at vi skal lave et eller andet arrangeret for klassen i løbet af efteråret. I forvejen holder vi høstfesten for familie og naboer i oktober, så måske kan jeg få de to ting kombineret.

I øvrigt er "lillepigen" endelig kommet til verden. En smuk 'lille' prinsesse på godt 4 kilo og 53 cm. Maria fødte forrige mandag. Det var virkelig en hård omgang. Ja ikke for mig, men for pigerne var det. Kejsersnit, heldigvis bikini snittet, for Maria, der blev ved med at snakke om, at hun hurtigst muligt skal have sin flade mave tilbage. Jeg var lige kort forbi dem her til aften sammen med drengene. Vi havde grillet oksemørbrad og grøntsager i går. Så vi tog resterne med, så vi kunne spise sammen. Drengene er helt vilde med 'lillepigen'. Nå ja, det er sådan set også. Det er et mirakel, og de bittesmå fingre og arme, ja jeg bliver forundret hver eneste gang, hvor små de er, lige når de bliver født. Jeg kan huske alle mine fire, og det føles som om man bare lige vender ryggen til dem, og så er de vokset en halv meter. Det giver nu et lille prik i mig, når jeg ser på prinsessen. Hmm, tænker det fortæller jeg (måske) om en anden gang. Lige nu er jeg mere bekymret for Maria. Hun gør det rigtig godt som mor, men det er som hun mangler noget af sig selv. Ved ikke lige hvordan jeg skal forklare det, og måske ser jeg bare spøgelser. Selvfølgelig er man træt og udaset med sådan en lille størrelse. Synes bare, der er et eller andet, men det var ikke lige til at spørge så meget ind til, når drengene var der. Tror jeg prøver at svinge forbi på vejen hjem fra arbejde i morgen.

Apropos arbejde, så går det faktisk bedre nu. Sad forleden i traktoren og filosoferede over det... jeg har alt for god tid til at tænke alle mulige og især umulige tanker, når det bare er stille og roligt frem og tilbage... at det er lidt lige som med ungerne. De skal guides, have ansvar, ros når det går godt, og støttes hvis det går lidt skævt... og så på et tidspunkt, skal de have lov til at flyve selv. Jeg ved da godt, at det er helt banalt, og indlysende. Og det er det da også for mig. Nu er det i hvert fald. Hvad er det man siger, bedre sent end aldrig.