Jeg må indrømme, at jeg igen igår aftes tog en smøg, så nu ha rjeg besluttet mig for, at jeg ikke vil bonge mig selv oven i hovedet, hvis jeg får lyst til en godnatsmøg! Den kan sgu ikke vælte det hele.

Og når vi, kæresten og jeg, engang begynder at tænke i børn, stopper jeg helt. Og til den tid ved jeg jeg kan, for jeg mener ikke det er iorden at ryge mens man er gravid, jeg vil i hvert fald ikke gøre det.

Jeg hader også folk der ryger foran børn. Især helt små børn. Det ville jeg aldrig tillade! I andres hus kan jeg ikke bestemme, blot gå væk med mit barn, men i mit eget hus må folk gå udenfor hvis de skal ryge, i hvert fald så længe mit barn er oppe!

Og så til den gode nyhed: I løbet af de næste par dage, får vi at vide, om vi skal flytte, for vi køber muligvis et hus på landet. Vi venter bare på tilstandsrapporten og den endelige pris, så jeg er temmelig sikker på huset er vores.
Tænk engang: Jeg kommer tilbage til landet. Jeg får en kæmpe have. Jeg kan have høns. Jeg kan lukke min kat ud igen. Jeg kan løbe nøgen rundt, hvis jeg vil. Jeg kan sige "det er mit (vores)". Osv. Jeg glæder mig som et lille barn!
Og derfor vil jeg selvfølgelig også blive mega ked af det, hvis vi ikke får det. Så vil jeg nok gå helt ned. Så til jer der læser dette: Kryds fingre for mig!