Jeg ELSKER mandag! Fordi jeg har valgt at elske mandage.

Jeg har planlagt denne uge, så jeg har kunne starte blødt op her i dag. Med få til ingen fast planlagte opgaver. Det er fuldkommen genialt, for jeg har så kunne starte dagen med at støvsuge, vaske gulv på alle tre etager. Nåede også at pudse spejle, så hvis jeg vil hele vejen rundt, mangler jeg kun at støve af og ordne trapperne - de skal fejes/tørres af. Fik også ordnet vasketøjet og alt i alt, jamen, så kører det faktisk ret godt!

Jeg elsker på den måde at kunne starte på en frisk. Det gav også lige energi til at få flyttet lidt rundt på et par kasser i kælderen, så der nu er styr på julepynten (!).. Det betød også farvel til et par papkasser, og ind på hylden med to andre kasser. De skal lige struktureres lidt anderledes, men det kommer nok. For nu er jeg tilfreds - naboen har meddelt at hun kommer forbi en af dagene til at rydde mere op i kælderen - jeg har reageret ved lige at have booket massage på præcis samme tidspunkt. Stupid, men - nu ser vi om jeg får svar.

Jeg nåede relativt hurtigt til enden på mine mandagssysler, hvilket helt sikkert også skyldtes de gode tanker jeg har fået tænkt - om det med hastigheden på mit godstog. Hastigheden kommer af presset fra min fars ord fra min barndom. "Kan du da overhovedet ikke finde ud af noget som helst" - kombineret med presset som Teak lagde på mig. Det var hans forslag at jeg blev selvstændig, så jeg kunne komme til at arbejde noget mindre og være mere hjemme hos ham. Det var ikke min egen idé til at starte med. Jeg er glad for at jeg tog springet, for jeg elsker mit liv som det ser ud lige nu, men jeg kan også mærke at jeg har brug for at lave den anden beregning af de to jeg kører efter lige nu. Jeg skal have styr på hvor lidt kan jeg nøjes med at tjene, for stadig at få butikken til at køre rundt. Jeg higer efter at få ro på og det hjælper Jude mig til at indse. Han arbejder selv med maks pres på arbejdet, det er ikke hans skyld at der er så meget gang i den, men jeg ville ønske at jeg kunne gøre et eller andet for at mindske presset.

Så, resten af aftenen skal egentlig bare gå med lidt arbejde, og så skal jeg have snakket med Jude - ringer nu her om lidt og får spurgt ind til hans fodboldkamp. Har glæder mig lidt til at få sludret med ham her til aften. Det er hyggeligt at han gider.

---
Det blev en god snak. Han er monster presset på job for tiden - og det blev IKKE ligefrem bedre af, at han i dag kunne bruge halvanden time på covid-test. Den halvanden time kommer han så bare bagud på jobbet, så han skylder halvanden time. Der er kaos fordi grænserne så småt åbner op for studerende igen og de vælter ind i landet - og ind på hans sted, så der er mere end rigeligt for ham at rive i. Den halvanden time det kostede at blive testet i dag, måtte han blive ekstra - derfra gik turen så direkte videre til kamp med det nye hold - de vandt 5-2 og han havde taget det helt stille og roligt. Ifølge ham, havde det været lidt for stille og roligt - og lidt for kedeligt. Det hjalp på humøret at snakke om det. I morgen står den så på træning igen, onsdag igen kamp og så er det torsdag, som så bliver brugt på at passe lejligheden hjemme og gøre klar til at datteren tjekker ind fredag. Jeg nænnede simpelthen ikke at spørge ind til den torsdag, med det program. Til gengæld fik jeg spurgt ind til weekenden efter min fødselsdag. Regnede frem til om han havde datteren eller ej - det vidste jeg jo længe godt, at han ikke havde - og fik spurgt om han ville bruge weekenden sammen med mig. Det blev et ja - også selvom han så skulle have en dag fri fra arbejde.

Det gjorde mig glad, at han bare var med på den. Ikke så mange overvejelser. Han mente endda han havde en holdning til hvor vi så skulle hen, men det kunne vi jo tage når vi kom tættere på. Ehm. Tjo. Det var ikke det jeg havde forventet, men fair nok - jeg vil helst have ham med et sted hen, som han også gider. Barcelona måske, hvis man kan til den tid. Er en dør til at få fulgt med i nyheder mv, men kan læse mig til at man kan vælge at lade sig vaccinere med den ene at de to droppede vacciner - den chance tør jeg godt tage, især hvis det betyder at jeg får større muligheder for at komme med ham ud og rejse et lille smut.

Min pointe her er egentligt også lidt, at jeg prøver at vise ham, at jeg ikke er bange for presset fra hans job. Jeg vil ikke være pushy - endnu. Det skal nok komme, men ikke endnu. Har en opgave i Jylland om en måneds tid, hvor jeg gerne vil være hos ham, men det tager vi når den tid kommer.

Alt i alt en god snak. Han nåede også at skælde mig ud - kærligt ment. Havde spurgt ind til hvordan det var gået - indirekte - og han svarede at han ikke fattede det, så ringede ham op i stedet. Han var for træt til at gætte hvad jeg mente, så det sagde han - det grinede vi lidt af, og jeg tog mig sammen og spurgte ind - direkte. Og han fortalte. Han spurgte ind til min dag og som nævnt - det var en god snak. Det hjælper at lære ham at kende. Det hjælper at vide hvad han laver, så jeg har noget hverdag at snakke med ham om og han vil gerne snakke - også selvom han var muggen til at starte med.

Måske gentager jeg lidt mig selv, måske går det lidt i ring, men alt i alt så synes jeg at jeg fik det fra jeg gerne ville have, også selvom jeg ikke fik min torsdag, som jeg ellers havde ønsket mig. Jeg forstår helt ærligt godt, at det er for presset og jeg nægter at sætte mig på hans fodbolddage, for nu. Den dag jeg endelig sætter mig på dem, kommer jeg også til at insistere på at han tager afsted. Der kommer også en dag, hvor jeg kommer til at bede ham om at tage mig med - men det kommer helt sikkert før den dag, hvor jeg beder ham blive hjemme - hvis det der overhovedet kommer til at ske.

Nu ser vi.

Først vil jeg drømme lidt om weekendtur.
Det gør mig dælme godt nok glad, at han bare siger ja, uden videre.

En hel weekend i mit selskab - og for mit vedkommende, i hans selskab - det er ikke dårligt at kunne se frem til.

Roger over - for i dag.