Ovenpå mit rædselsfulde indlæg tidligere er her en update.
Hele dagen er gået med at MÆRKE, føle og bare overleve. Der er faret en djævel i mig. Ikke om jeg længere vil udskyde alt det, jeg gerne vil, fordi det kan gøre ham vred. Han kan ikke blive mere vred end han er nu, jeg kan ikke miste ham mere. Så nu kan jeg ligeså kontakte dem, jeg gerne vil køre motorcykel med og få det gjort. Jeg vil se, de mandevenner, han ikke vil acceptere. jeg vil gå i byen. jeg vil drikke mig fuld. Jeg vil overnatte andre steder og ikke fortælle ham, hvor jeg er. Jeg vil besøge min ven L og se den film i sengen, vi jokede med. Jeg vil forbeholde mig RET til at slukke min telefon. ( Det kommer til at give konflikter!) Jeg vil danse om natten.

Som det kunne læses i sidste smertefulde indlæg, blev ALT hvirvlet op...igen. Alle følelser blev rystet godt og grundigt og kastet hid og did. Han vil mig ikke. Fat det dog, Guggimor. I hvert fald ikke som jeg vil det.


I aften vil jeg besøge en ven T. Ham og hans kone var fælles venner. T og jeg talte altid godt sammen, og nu er jeg inviteret på et glas vin. Eks ville flegne helt ud hvis han vidste det. Men nu gør jeg det.


Kiggede på mine smykker. Fandt den ring, han købte for 16 år siden, da jeg blev gravid. Vi var så glade. En lille tåre trillede, og så blev ringen lagt ned i en mørk skuffe. Er nødt til at komme videre. Kan ikke byde mig selv det her. Har læst Baronessens første tekster. De hjalp. Hun har næsten haft det værre end mig og overlevet.

Jeg overlever. Lige nu er jeg bare i krise og svømmer rundt i sorg.
Måske vil jeg altid have et blødt punkt for ham. Men når jeg er blevet stærkere i sorghavet, svømmer jeg mod en anden kyst....