Så blev der sat ord på.
Eller rettere. Lidelsen blev diagnosticeret.

Jeg lider af stress.

Det er bestemt ikke fordi der foregår for meget i min hverdag, det er "bare" det der foregår, der er forkert. Kringlet sætning.

Bo hjemme, på en måde være frataget min uafhængighed.
Aner ikke hvad der skal ske med hensyn til bolig i København til juli. Langt ude i fremtiden, men det stresser mig.
Konflikten med lorteRoomien gør åbenbart mere ondt i maven på mig, end jeg først troede.
Jeg mangler et sted at slappe af.
Helt af.

Jeg er spændt på, hvad fremtiden byder!

Dagens bonus:
Bilen gik gennem syn uden anmærkninger!
Jeg har spist lidt af en sandwich OG en miniportion til aften. Søster var overraskende forstående og fiskede et absolut lille stykke kød til mig. Perfekt overskueligt. Fik guffet det hele.

Måtte dog give op på desserten, men Rom blev heller ikke bygget på én dag.

Lægen var særlig god, følte jeg var der længe og fik talt meget, selvom det kun tog ti minutter hos ham. Skal ringe til ham og fortælle hvordan det går, også selvom jeg skifter læge til det nye sted jeg flytter hen. Og blive ved med det.

Jeg er udmattet.
Træt.
Var sammen med en veninde i dag, det var okay, fik shoppet lidt tøj til Holbæk-party i weekenden. Tog den sædvanlige størrelse, og kunne konstatere at den dårligt sad fast på mig. Crap. Mistede helt modet. En kvinde i pelsforretningen kaldte mig "slank".

Vi var i skoven og lege med kamera og tage nogle fotos.
Jeg er semi skræmt over det jeg ser. Der mangler noget af mig, og jeg er absolut ikke "stolt" over at have mistet det.

Aftenpludder med Teak venter. Orker det næsten ikke, men bør helt sikkert, bare for at holde mig vågen. Kvalitetstid skal være kodeordet. Jeg vil ha' noget mere kvalitetstid sammen med ham, og han skal lade være med at brokke sig. Jo, jeg ved da godt at jeg har været nederen, men nu må han sgu lige mande sig op og give mig en chance og være en solid støtte.

Er spændt på om han siger ja eller nej.

Puha!