Hey dagbog, jeg må lige skrive til dig inden jeg går iseng..jeg mærker mørke skyer der kommer imod mig. Der er ting jeg skal huske..min hoste er blevet værre, nu sidder den ligesom fast, - den lukker mine luftrør engang imellem..Jeg kan stadig spytte gult, og snotte de klammeste snot klatter..Jeg ønsker mig fri for sorger og bekymringer,..det er svært at leve med dem konstant..de er aldrig væk,- hvor er det gode liv? hvor er den lykke jeg drømte om...som barn drømte jeg at der var spøgelser omkring mig, de var i køkkenet, de kom ud af vægene alle steder i huset..senere tog jeg kampen op i virkeligheden..og pludselig blev jeg spøgelses jæger i drømmen..jeg ville ønske jeg på samme måde kunne smadre mine sorger i vågen tilstand..men jeg har kun mig selv, jeg har som altid ryggen mod muren..og noget faretruende kommer mig imøde..jeg må ikke tabe mig selv! jeg må huske at alle dårlige ting i virkeligheden også kan være en drøm..ikke en drøm på samme måde, det tæller..men at der findes andre punkter i livet..nobody can hurt you, when you are gone..sjovt, jeg siger altid min mening..kan ikke lade være..jeg er ærlig! derfor ved man hvor man har mig..imodsætning til dem der ikke siger det de mener, eller mener det de siger. Eller gemmer sig, og spiller fordækt...

godnat dagbog, vi ses til mørket imorgen..how do you know? i sence it..