- Nøj, hvor er det bare spændende det her.
- Tja, det er det vel.
- Jamen, det er da altid spændende at skulle nye steder hen.
- Ja, det er det da, men jeg fortrækker nu efterhånden de steder jeg kender.
- Jeg syns det er kedeligt at se de samme steder igen og igen.
- Det kan jeg kun give dig ret i, at det bliver med tiden, men på et tidspunkt i livet, lærer man at holde af det alligevel.
- Det kommer jeg aldrig til. Aldrig.
- Nej, selvfølelig ikke. Du er også for ung til at mene det.
- Jeg er i hvert fald yngre end dig.
- Det er du helt sikkert.
- Hvad? Er vi allerede fremme?
- Ja, det er vi.
- Okay, fedt, så skal der ud og ske noget. Tak for snakken du gamle, vi ses måske igen.
- Selv tak.

14 dage senere.

- Jamen goddag min unge ven, så mødes vi jo igen.
- Ja.
- Hvad er dog det? Du ser lidt hærget ud.
- Bare hold op, jeg ser forfærdelig ud.
- Så slemt er det heller ikke. Jeg så meget være ud under krigen.
- Den tror jeg ikke på.
- Det kan du nu roligt gøre. Men fik du set noget nyt?
- Ja, massere.
- Det var da godt.
- Nej, jeg vil bare hjem.
- Jamen dog, er det så slemt?
- Det er ikke ordet. Jeg er halvdød.
- Nej dog. Det gør mig ondt, og du som var så ung og smuk.
- Ja, det er så synd for mig. Jeg gjorte ingen ting.
- Nej det ved jeg. Men alle kan komme galt af sted.
- Hvorfor skal det gynge så meget i dag?
- Det blæser jo en del, så det er jo…
- Åh spar mig for de lange forklaringer, jeg vil bare hjem.
- Det skal du også nok komme, tag den nu lidt med ro.
- Bare hold mund.
- Okay.

Da færgen lage til kaj, kørte kranvognen ud først med den nye, men totalskadede, Volvo på ladet. Veteranen, en gammel, vedligeholdt MG, kørte roligt bagefter og ud af færgens bug.