Festen

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie hvor handlingen udspiller sig under en festlig begivenhed, fx fødselsdag, svendegilde, bryllup, julefrokost m.m. Handlingen skal være et brudstykke fra dagens/aftenens begivenheder. Lad det være op til læseren selv at gætte indbyrdes relationer mellem gæsterne. Skriv i et sobert sprog.

Brudeparret valsede ind i spisesalen til marchtoner fra liveorkestret og satte sig smilendede til bords til gæsternes eksalterede applaus. Hun greb med begge hænder efter stoleryggen for at sætte sig, men den fremmede bordherre kom hende i forkøbet og trak stolen ud. I et splitsekund mødtes deres øjne og de udvekslede et høfligt nik. Hun med et tilbageholdent smil. Han med flækket underansigt og klar til hurtig overstadig præsentation og med glad forventning og oplagte attituder. Hun kastede et hurtigt blik på hans bordkort. "Jesper", stod der og med undertitlen "Toastmaster". Gommen bød endnu engang velkommen og takkede for synet af de mange gæster. Jesper skulle guide de forhåbentlig mange og flotte indlæg igennem. Jesper slog på glasset og rejste sig. Han svedte og trak vejret heftigt. Hans kinder blev højrøde og på sekunder var skjorten gennemblødt. Den heftige vejrtrækning udviklede sig hurtigt til hyperventillering. Han var fugtig og hvid om øjnene og havde en nervøs trækning ved den ene mundvig. Jesper hævede sit glas og med rystende stemme udbrød han: "Det er bare sådan, ....at jeg ikke rigtig har fået sovet nok i nat....!" Han svajede faretruende til siden og sekundet efter væltede han ned over hende som en kollapsende elefant. Det sagde et knæk i hendes ene skulder og hun mærkede en skærende smerte brede sig ned langs skulderbladet. Ude af stand til at røre sig sænkede hun blikket nedad og stirrede lige ind i Jespers kridhvide ansigt. Han havde åbne øjne, men var uden bevidsthed. Der løb en stribe af savl fra hans ene mundvig og ned på hendes violette silkenederdel. Det sortnede for hende og da hun igen åbnede øjnene lå både hun og Jesper på gulvet med det forfærdede brudepars blikke stirrede ned på sig. "Det er ok.....det er ok..!", fik hun fremstammet. Orkestret begyndte at spille, imens gommen oprevet råbte: "Det er ok! Alle kan sætte sig! Vi tager Anders til toastmaster i stedet! Bare sæt jer ned!" Han grinede et nervøst grin til de måbende gæster, imens han diskret og dog i alles påhør hvislede til tjeneren: "Det her får du kraft edme styr på, inden min kone går amok!"

Skriv kommentar

Besvarelsen Toastmastering er publiceret 24/07-2009 20:50 af DitteM under skriveøvelsen Festen.
Version 1 - 24/07-2009 20:50
Besvarelsen er på 358 ord og lix-tallet er 31.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

14 år siden
#1 Lise Jensen
En fin tekst. Der er nogen lange sætninger af og til. Man er næsten nødt til at læse dem flere gange. et godt afbræk vil være en kort sætning af og til. Det er i hvert fald et bryllup man ikke glemmer.
14 år siden