Jeg nærmest flåede konvolutten op. Jeg havde ventet længe på at se den på måtten i entreen. Den havde været lang tid undervejs. Der var et flot frimærke på, det var ikke stemplet, så jeg dampede det af og puttede det hen til samlingen.
Brevet var fra min mor. Hun boede langt væk, så hende så jeg aldrig rigtig noget til. Hun flyttede væk, da jeg var i barnevogn med en lyserød kyse på hovedet.
Jeg aner ikke hvor hun bor. Men hun sender mig jævnligt penge, så jeg kan klare mig gennem skærene. Et lidt underligt forhold vi har, hvis man da overhovedet kan kalde det det. Jeg vil nu hellere møde hende, men det har været en dødskamp for mig at prøve at finde hende. Hun svarer aldrig, når jeg skriver breve til hende. Jeg sender dem til en mystisk adresse i tyskland. Jeg har prøvet at opsøge den, det er et posthus. Jeg har været inde og spørge om hende, men det må de ikke udtale sig om - og de har sagt at der ingen er med det fornavn jeg har på hende. Det er kun hende, der sender breve, en gang hver måned. Om sit perfekte liv, sin mand og sin hund. Bare jeg dog vidste hvor hun boede.
I konvolutten stod der noget helt fantastisk. Hun skrev at hun overvejede at se mig. Skønt, dejligt, jeg ved nærmest ikke hvad jeg skal sige! Jeg ved så heller ikke rigtig hvem jeg skal sige det til, så det gør ikke så meget. Hun havde lagt 2500 kr. i konvolutten, hun måtte være rig eller også hævede hun fra andre folks kort ved pengeautomater. Hvor skulle jeg dog vide det fra? En slat penge og nogle ord. Det var dét.
Jeg gik ind til naboen - jeg måtte fortælle nyheden til nogen. Også selv om jeg kun har snakket med naboen få gange.
En lidt ældre kvinde åbnede døren for mig og lukkede mig hurtigt ind. En lille tyk hund kom farende, den havde jeg aldrig set før.
Jeg blev vist hen i en slidt sofa, hvor sofabordet manglede. Det virkede en anelse tomt. En lidt ældre herre trådte gennem stuen i udtrådte tøfler.
Idet samme kom hun ind i stuen med to kaffekopper. Jeg så hendes blå øjne, de var mine, hende krusede hår, ligesom mit, hende næse var smal, ligesom min... Jeg fundet hende!