der kører en tjenestevogn ind på busstoppestedet på trianglen. eller rettere en bus. jeg står og venter på at min ungdomsven skal træde ud i sin finde uniform. jeg kan tydeligt huske hvordan vi spiste is sammen foran skolen. jeg tror ikke han bliver overrasket over at høre at jeg er blevet postbud. jeg klarede mig jo ikke særlig godt i skolen i fordhold til ham. han er jo samfundshjælper nu. og der kommer han lige som jeg tænker ham i et jakkesæt og en arbejdskuffert i hånden. - Lucas! gamle ven, siger han og omfavner mig. -Felix! siger jeg. - hvad laver du så her påøsterbro? spørger han. - jeg er endt som et sølle postbud, svare jeg. han griner.
- nå lad os spise noget vaniljeis sammen ligesom vi gjorde i gamle dage. så vi tager ud til en isbutik ikke langt derfra og køber os to store vanilje is. endnu en tjenestevogn køre forbi os. pludselig spilder Felix noget is ud over sin uniform, og rejser sig hurtigt op. - åh nej! den skulle jeg bruge til top mødet i morgen. Det er din skyld Lucas det var dig der bad mig komme! åh nej det er silke! - ja sådan må det være at være samfundshjælper, tænker jeg og sukker. det er nu bedre at være postbud. og så går vi hen til en møntvask få meter væk, men Felix har ikke noget skifte tøj. - du kan da bare låne noget andet tøj, det er trods alt en møntvask, siger jeg. - og have noget på som andre har svedt i? alrdig, siger han. så han tager hjem igen og kommer tilbage næste dag med en anden silke uniform. - hvorfor har du en til uniform når den sikkert også bliver beskidt? spørger jeg. og rigtig nok falder han over en klat is og sviner hele sin jakke til, og han har ikke skifte tøj med. og igen siger jeg: det er nu bedre at være postbud.