Western

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv tekst, der tager sit udgangspunkt i det vilde vesten. Altså en western, gerne med vaskeægte helt og led skurk, og hvad der nu ellers hører sig til. Brug gerne mange sanser i beskrivelsen. Der skal affyres mindst ét skud undervejs i historien. Du vælger selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Den mørke røg lå som en tung dyne henover den nu forladte by. Kirkville Hotel samt Wells & Fargo Express stod stadigvæk i lys lue, og var det ikke for de sporadiske skarpe smæld, fra brændende bjælker der knækkede og faldt til jorden, var der tyst som i graven. Cleve Tucker sad helt stille på ryggen af sin sorte hingst og betragtede uinteresseret de omfattende ødelæggelser. Mens han taknemmeligt sendte en tanke til Sydstaternes general Robert E. Lee, gav han hingsten en smule snor,og lod den skridte lige så stille igennem byens hovedgade. Han passerede de brændende bygninger, tøjrede hingsten udenfor saloonen, og med sin højre hånd trak han forsigtigt sin Colt 45 og kiggede sig årvågent omkring. Med spidsen af sin Colt skubbede han døren ind til Saloonen, hvorefter han forsigtigt kantede sig ind af den smalle døråbning. De sidste år havde i høj grad hærdet Cleve, men et par små rynker under næsen røbede alligevel, at han stadig lod sig påvirke af den gennemtrængede stank af brændte menneskekroppe og forrådnelse. Han stak sin Colt i skeden og gik roligt hen til det første lig, som han kyniske vendte med skosnuden på sin højre fod. Mand omkring de fyrre år, iklædt fint tøj med stiv krave på den hvide skjorten og sågar en butterfly. Muligvis en bankmand konstaterede han tilfreds mens han tømte lommerne på den mørke frakke, der engang havde matchet såvel skjorte som butterfly. Atten dollars og tyve cents, samt endnu et lommeur – slet ikke dårligt for en start. Det tog Cleve omtrent tolv minutter at kropsvisitere de ni lig, der lå spredte omkring i saloonen, inden han veltilfreds forlod Saloon Murray's Inn.
Tomme i blikket sad de og røg hver deres cigaret, mens de betragtede mandengå omkring nede i byen. Ethan kiggede nu over på sin makker, men denne løftede blot sin højre hånd, og med munden formede han ordet "roolig". En tid sad de begge afventende og betragtede den lille skikkelse nede i byen, der mere og mere ivrigt gik fra hus til hus. Endelig gik skikkelsen hen mod sin sorte ganger, og Bill nikkede nu til Ethan, der ganske roligt lagde Winchesterens løb henover sin venstre underarm og tog sigte. Tre sekunder senere krummedes hans højre pegefinger ganske let og sendte 8,4 gram bly afsted med en hastighed på 927 miles pr. sekund. Som en slagtet kreatur tørnede Cleve livløs til jorden, og fuldendte således billedet af død og ødelæggelse. Det var nu to og en halv time siden Cleve red ind i byen, og selvom han var hærdet som få, selvom hans sjæl havde forladt hans krop for flere år tilbage, var der en ting han ikke vidste. Hvor der er en gravrøver, er der også røvere, der røver gravrøvere.
Ethan og Bill steg begge op på deres heste og satte i gallop. Bill syntes han hørte en hest vrinske et sted, men som ramt af guldfeber galloperede de blindt ned i den krigshærgede by.

Skriv kommentar

Besvarelsen En stille dag under krigen er publiceret 21/09-2011 23:33 af Lars Dorf Lundeman (looboo) under skriveøvelsen Western.
Version 1 - 21/09-2011 23:33
Besvarelsen er på 496 ord og lix-tallet er 42.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 Pia Hansen
En barsk historie.
Du rammer stil og tone ret godt.
Fin antydning om, at Ethan og Bill måske heller ikke lever så længe.

vh. Pia H
8 år siden
8 år siden
#2 Lau Wind
God historie med godt flow - og detaljeorienteret - godt skrevet

Lau
8 år siden
7 år siden
#3 Zebraffe
Flot skrevet, jeg holder meget af din evne til at føje detaljer ind og samtidig bevare flowet.

Zebraffe
7 år siden
7 år siden
#4 Lars Dorf Lundeman (looboo)
Mange tak for de pæne ord til jer alle.
Det er den slags, der er med til at holde motivation og gejst.
7 år siden
7 år siden
#5 Vagn Grønkilde (Lbn55)
Fortællingen er barsk ... dejlig barsk, som en western bør være. Den minder  om de tonsvis af Bil og Ben bøger, jeg har "ædt" for en menneskealder siden. 
Ideen i fortællingen ... høg over høg over høg ... fortjener at blive en roman, for hvordan er personerne blevet så sjælsløse? Det er ikke dine evner som skribent, der kommer til kort. Fortællingen fortjener bare at være meget længere.
Der er nogle stavefejl,  og en Colt 0.45 var faktisk ret sjælden dengang. Den var for dyr for almindelige mennesker, men OK ham her er heller ikke almindelig. På den anden side fornemmer jeg ikke, at han er rig nok til at skaffe sig et våben af den kaliber, men han kunne have stjålet det fra et af de mange lig, han i tidens løb har røvet. Nå, nu begynder jeg at digte, og det må jeg hellere overlade til dig.
Endnu engang:  Det er en rigtig god historie, og du får forbavsende meget ud af de få ord, der er til rådighed. Jeg glæder mig til at læse mere fra din hånd.
KnusLbn55 
7 år siden