Den mørke røg lå som en tung dyne henover den nu forladte by. Kirkville Hotel samt Wells & Fargo Express stod stadigvæk i lys lue, og var det ikke for de sporadiske skarpe smæld, fra brændende bjælker der knækkede og faldt til jorden, var der tyst som i graven. Cleve Tucker sad helt stille på ryggen af sin sorte hingst og betragtede uinteresseret de omfattende ødelæggelser. Mens han taknemmeligt sendte en tanke til Sydstaternes general Robert E. Lee, gav han hingsten en smule snor,og lod den skridte lige så stille igennem byens hovedgade. Han passerede de brændende bygninger, tøjrede hingsten udenfor saloonen, og med sin højre hånd trak han forsigtigt sin Colt 45 og kiggede sig årvågent omkring. Med spidsen af sin Colt skubbede han døren ind til Saloonen, hvorefter han forsigtigt kantede sig ind af den smalle døråbning. De sidste år havde i høj grad hærdet Cleve, men et par små rynker under næsen røbede alligevel, at han stadig lod sig påvirke af den gennemtrængede stank af brændte menneskekroppe og forrådnelse. Han stak sin Colt i skeden og gik roligt hen til det første lig, som han kyniske vendte med skosnuden på sin højre fod. Mand omkring de fyrre år, iklædt fint tøj med stiv krave på den hvide skjorten og sågar en butterfly. Muligvis en bankmand konstaterede han tilfreds mens han tømte lommerne på den mørke frakke, der engang havde matchet såvel skjorte som butterfly. Atten dollars og tyve cents, samt endnu et lommeur – slet ikke dårligt for en start. Det tog Cleve omtrent tolv minutter at kropsvisitere de ni lig, der lå spredte omkring i saloonen, inden han veltilfreds forlod Saloon Murray's Inn.
Tomme i blikket sad de og røg hver deres cigaret, mens de betragtede mandengå omkring nede i byen. Ethan kiggede nu over på sin makker, men denne løftede blot sin højre hånd, og med munden formede han ordet "roolig". En tid sad de begge afventende og betragtede den lille skikkelse nede i byen, der mere og mere ivrigt gik fra hus til hus. Endelig gik skikkelsen hen mod sin sorte ganger, og Bill nikkede nu til Ethan, der ganske roligt lagde Winchesterens løb henover sin venstre underarm og tog sigte. Tre sekunder senere krummedes hans højre pegefinger ganske let og sendte 8,4 gram bly afsted med en hastighed på 927 miles pr. sekund. Som en slagtet kreatur tørnede Cleve livløs til jorden, og fuldendte således billedet af død og ødelæggelse. Det var nu to og en halv time siden Cleve red ind i byen, og selvom han var hærdet som få, selvom hans sjæl havde forladt hans krop for flere år tilbage, var der en ting han ikke vidste. Hvor der er en gravrøver, er der også røvere, der røver gravrøvere.
Ethan og Bill steg begge op på deres heste og satte i gallop. Bill syntes han hørte en hest vrinske et sted, men som ramt af guldfeber galloperede de blindt ned i den krigshærgede by.