Da Weston hørte det umiskendelige klik fra hammeren på et våben bag ham, slap han grebet om kruset han havde i højre hånd. Det var som om kruset faldt ualmindeligt langsom og hvert sekund virkede som en evighed mens han langsomt kæmpede for at få hans fingre et fast greb om hans seksløber. Westons tanker fløj afsted, det kunne ikke passe at noget så simpelt som en indhentning af et bødebeløb skulle være enden på hans karriere som lovmand . Han spejdede rundt i lokalet, Danny Darryl, havde smidt sin tallerken med aftensmaden op i luften og var også begyndt at række ud efter hans revolver mens kromutteren løb skrigende ud af værtshuset i en regn af varme bønder og brun sovs, panikken i hendes øjne var uvirkelig tydelig i langsom gengivelse. Weston begyndte at dreje sig højre om, han ville vide hvem der stod med et ladt vågen bag ham. Han passerede langsomt sheriffen der havde sat sig til rette i en af stolene. Den pludselige aktivitet havde overrasket ham og han var i fuld færd med at vælte på den vakkelvorne stol med sin revolver trukket i venstre hånd mens han prøvede at balancere en kop kaffe i højre. Om et øjeblik ville hele værtshuset blive fyldt med bly, det vidste Weston, han håber bare på, at han kunne gå derfra igen når det hele var ovre. Direkte bag ham, var det første han så, det store tykke ansigt på Dannys bror, Bert, der pegede et ladt haglgevær mod Westons bryst. Ligesom Bert trykkede aftrækkeren ind, fik Weston skubbet geværet væk fra hans krop og i retning af Danny. Der lød et brag som haglgeværet gik af og Danny blev ramt af et halvt dusin hagl i brystet. Han fløj baglæns ind over et bord og landede med et dunk på bordet, der ikke kunne holde til vægten og braste sammen under ham. Weston trak sin revolver og prøvede få den på skudhold af Bert, men Bert slog Weston på kindbenet med kolben på haglgeværet. Weston kunne høre en grim kvasende lyd under huden mens han blev kastet til gulvet. I voldsomme smerter fik han hurtigt vendt sig, men kun for at se Bert havde taget sigte med haglgeværet. Weston lukkede øjnene overbevist om dette var slutningen, da han hørte et knald. Weston åbnede langsomt øjnene og så Bert bløde fra brystet og falde til hans knæ. Bag ham stod sheriffen, med kaffe dryppende fra hans frakke og skæg med en rygende revolver pegende på Berts ryg. Weston fik øjenkontakt med Sheriffen, han nikkede blot som han puttede revolveren tilbage i hylsteret i en hurtigt roterende bevægelse.