Point of no return

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv tekst, der tager sit udgangspunkt i udtrykket "Point of no return". Udtrykket skal forstås på den måde, at her er der ikke mulighed for at vende om. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Din tekst SKAL indeholde et tydeligt "point of no return", hvor det er 100% sikkert at der ikke er nogen vej tilbage.

Hun kiggede ud af vinduet; det var stadig mørkt. Pillerne lå foran hende, og uden helt at tænke over det, begyndte hun at lægge dem på række efter hinanden. Panodilerne kom først, også selvom hun vidste det ville blive en pinefuld død med dem, og bagefter Zolpidem, sovepillerne, og til slut morfinen.
Det var forbavsende simpelt at skaffe både morfin og sovepiller, så længe man var villig til at betale for det. Hun havde overtrukket en sidste gang på sit Dankort, og ønsket inderligt, at hendes forældre ikke kom til at hænge på regningen. Tanken om at de ville ende med at betale for hendes overdosis, var alligevel ikke til at bære.
Måske hun skulle ryge sig skæv? Så ville det måske ikke være så hårdt at skulle sluge alle de piller? Hun forkastede tanken; hun ville være ved fuld bevidsthed, når hun gjorde det. Alene tanken gjorde hende høj af adrenalin, og hun kunne mærke hvordan hjertet hamrede afsted. Det var bedst sådan her, det vidste hun. Det var bedst. For alle. I længden. Tanken om at skrive afskedsbreve var blevet affejet som latterlig; hun havde intet brugbart at fortælle sine nærmeste. Og i længden ville de hade hende for det, hvis hun gav sine forklaringer. Hvad skulle hun i øvrigt sige? At det var for deres skyld? At hun ikke kunne klare tanken om at søskendes børn skulle vokse op med en psykisk syg moster eller faster, at hun langt hellere ville gå mørket i møde end at udsætte dem for risiko? Nej, så hellere fortsætte på denne måde, lade personalet på afdelingen om at finde hende og lade dem om at fortælle hendes nærmeste hvad der var sket. Var hun fej? Måske. Men hun kunne ikke længere bære byrden, der igen og igen blev smidt på hendes forældre, hun kunne ikke længere smile og undskylde sine sår på krop og sjæl til fester; Hun så på pillerne. Langsomt talte hun dem igen, for at være sikker på at der var nok. Så rejste hun sig og gik ud på badeværelset og fyldte en kande med vand.
- Sådan her slutter det altså, tænkte hun, mens hun roligt begyndte at sluge pillerne.
- Jeg dør ved siden af en vase med min mors pæoner.

Skriv kommentar

Besvarelsen Mors Pæoner er publiceret 01/07-2012 10:58 af Anna-Sophie Ellen Duvald (frk. Duvald) under skriveøvelsen Point of no return.
Version 1 - 01/07-2012 10:58
Besvarelsen er på 376 ord og lix-tallet er 27.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Jeg har lidt blandet kritik. Du skriver godt, ingen tvivl om det og man må i hvert fald sige, at teksten lever op til de noterede krav. Nu er der ingen vej tilbage.
Kritikken går så på, at jeg lige læste din profil og derfor er teksten måske så stærk, fordi den går tæt på. Det er altid svært og måske lidt farligt at bruge af 'hovedstolen', fordi man trækker så voldsomt på sig selv, jf. så mange forfattere gennem tiden. Det var min eneste kritik.
Du skriver godt og konkret og dine billeder er tydelige og gode.

Mikala
8 år siden
7 år siden
#2 Jonathan Mimer
Den ultimative PONR er vel, når hovedpersonen dræber - eller tager en beslutning, hvor livet risikeres - som her.
Jeg synes, det er en både velskrevet og insisterende tekst - en tekst man næsten er nødt til at læse til ende, fordi man indfanges af hovedpersonens tanker.
Eneste minus er det pludselige billede med moderens bonderoser til slut - kunne have været fint med et hint til dem tidligere (og evt en uddybning af forholdet til moderen), men dette kan selvfølgelig ligge tidligere eller senere i tekstens "større" sammenhæng.
7 år siden
7 år siden
#3 annama
Hej - så mødes vi igen frk duvald
Hèr kom omsider èn af dine eftelyste prosatekster.
Dejligt igen at møde din intense skrivestil
og kraftfulde udtryksform.
Hèr kommer du lidt ind på forhold til familien,
nok nærmere mangel på samme.
I et forsøg på at fatte mig i korthed
vil jeg runde af med mors pæoner,
som for mig at se forlener denne scene
med et skær af forsonlighed -
OG som jeg plejer at føle i disse
dine dystre prosatekster - et slutteligt
håbet ER lysegrønt og der er et liv
udenfor murene.
Tak for dette, annama
7 år siden