Hun kiggede ud af vinduet; det var stadig mørkt. Pillerne lå foran hende, og uden helt at tænke over det, begyndte hun at lægge dem på række efter hinanden. Panodilerne kom først, også selvom hun vidste det ville blive en pinefuld død med dem, og bagefter Zolpidem, sovepillerne, og til slut morfinen.
Det var forbavsende simpelt at skaffe både morfin og sovepiller, så længe man var villig til at betale for det. Hun havde overtrukket en sidste gang på sit Dankort, og ønsket inderligt, at hendes forældre ikke kom til at hænge på regningen. Tanken om at de ville ende med at betale for hendes overdosis, var alligevel ikke til at bære.
Måske hun skulle ryge sig skæv? Så ville det måske ikke være så hårdt at skulle sluge alle de piller? Hun forkastede tanken; hun ville være ved fuld bevidsthed, når hun gjorde det. Alene tanken gjorde hende høj af adrenalin, og hun kunne mærke hvordan hjertet hamrede afsted. Det var bedst sådan her, det vidste hun. Det var bedst. For alle. I længden. Tanken om at skrive afskedsbreve var blevet affejet som latterlig; hun havde intet brugbart at fortælle sine nærmeste. Og i længden ville de hade hende for det, hvis hun gav sine forklaringer. Hvad skulle hun i øvrigt sige? At det var for deres skyld? At hun ikke kunne klare tanken om at søskendes børn skulle vokse op med en psykisk syg moster eller faster, at hun langt hellere ville gå mørket i møde end at udsætte dem for risiko? Nej, så hellere fortsætte på denne måde, lade personalet på afdelingen om at finde hende og lade dem om at fortælle hendes nærmeste hvad der var sket. Var hun fej? Måske. Men hun kunne ikke længere bære byrden, der igen og igen blev smidt på hendes forældre, hun kunne ikke længere smile og undskylde sine sår på krop og sjæl til fester; Hun så på pillerne. Langsomt talte hun dem igen, for at være sikker på at der var nok. Så rejste hun sig og gik ud på badeværelset og fyldte en kande med vand.
- Sådan her slutter det altså, tænkte hun, mens hun roligt begyndte at sluge pillerne.
- Jeg dør ved siden af en vase med min mors pæoner.