Ian gnubbede grundigt sine hænder under det rendende vand. Blodet havde sat sig ved neglebåndende og ville ikke forsvinde. Han kiggede ind i spejlet og så på Klas, der sad med hovedet lagt bagover og med næsen fyldt med sammenkrøllet wc papir.
" Går det?" Ian slukkede for vandet og vendte sig imod Klas. Klas nikkede og fiskede den ene af papirspropperne ud.
" Jeg tror det er stoppet nu, men hold kæft der var skrald på den albue, hvorfor sagde dommeren ikke noget?" Ian kigge på Klas ansigt, næsen var begyndt at blive tydligt blå fra modspillerens slag, det var en skam tænkte Ian.
" Aner det ikke, han var åbenbart blind" snerrede Ian og forsatte " du er jo smurt ind i blod".
Klas lo, han vidste godt at Ian ikke tålte blod.
" Rolig rolig jeg tager den af nu, men tror aldrig den bliver hvid igen", Klas trak nøje trøjen overhovedet og forsøgte at undgå næsen. Ian betragtede den slanke krop under trøjen og mærkede varmen stige til kinderne. Ian og Klas var vokset op sammen, men i de sidste par år havde Ian set anderledes på Klas. I starten havde han troet det var fordi han beundrede ham, men da Klas fik sin første kæreste, vidste han det, han elskede Klas.
Ian vendte sig hurtigt om imod vasken igen og stirrede ned i afløbet. Det gav et elektisk stød i ham, da Klas pludselig stod ved siden af ham og betragede næsen i spejlet.
"Fuck det her, tror den er brækket, den her kan man jo ikke score en skid med!" Mumlede Klas for sig selv. Ian kunne mærke Klas varme krop tæt op ad sig, han kæmpede for at få luft. Rolig rolig, tænkte Ian.
" Hvad siger du?" Klas gloede nu Ian ind ansigtet. Hvad der skete for Ian i dette sekund virkede som slowmotion, og kysset efterlod en pinefuld stilhed i omklædningsrummet.
"hva...." Klas kunne ikke få endt sætningen men stod blot med åben mund og mistroiske øjne.
Ian mærkede varmen stikke i øjnene, og at tårerne flød over " undskyld hviskede han, og vendte sig hurtigt imod døren. Et solidt greb i hans arm bremsede ham. Han frygtede et slagsmål, men derimod lød Klas stemme, blidere end han nogensinde havde hørt før.
"Vent..."