Lyset i loftet blev slukket, i det alle de små lys på juletræet blev tændt. Normalt ville dette syn, fryde mit hjerte, men i stedet fik det nogle enkelte tårer til, at trille ned over mine kinder. Vi tog hinanden i hænderne og dannede en rundkreds omkring træet. Jeg kunne ikke få et eneste ord over mine læber, så jeg sang ikke med på nogle af de sange, de andre sang. Men mine øjne blev som et vandfald da de sang:

"Juletræet på besøg
hilser os fra eg og bøg
med besked derude fra,
at det lysner dag for dag,
og at solen fra sit skjul
ønsker os en glæd' lig jul."

Jeg kunne bare ikke gøre for det, men jeg brød total sammen. I det samme ringede det på døren. Min niece brød kæden for at løbe ud og åbne døren. Vi kunne alle høre, at hun åbnede døren og at hun stod og snakkede med nogle. Lige pludselig råbte hun: "Moster? Moster Winnie, det er til dig." Alle så på mig. Det var noget i deres væremåde, som gjorde mig nervøs, men også en smule nysgerrige. "Moster?" Nu var min niece kommet ind i stuen og ved sin hånd, stod Jonas. Jeg stod som navlet til gulvet, som om mine fødder havde slået rødder. Mine øjne ville simpelthen ikke tro og ligeledes med mit hjerte. Han gav slip på lillepigens hånd og så gjorde han noget, jeg aldrig i min vildeste fantasi ville gøre. Han gik hen og knælede ned foran mig. Han holdte en lille blå boks foran mig. I det han åbnede den, spurgte han: "Vil du gifte dig med?