Mit hjerte hamrer så hurtigt, at det føles som om, det er ved at hoppe ud af mit bryst. Mørket har taget mig i sit kvælende favntag, omringet mig.
I takt med at min puls stiger, bliver det sværere at trække vejret. Det er som om alt ilt langsomt bliver suget ud af kroppen på mig.
Jeg rækker armen ud efter kontakten, som gerne skulle være lige foran mig. *KLIK* - der sker ikke noget, den sorte masse forbliver omklamrende. "Det er nok bare strømmen, der er gået", hvisker jeg til mig selv. "Men der ligger en lommelygte lige inde i det andet rum"
Jeg tager en dyb indånding, og med forsigtige skridt og rystende hænder famler jeg mig hen langs væggen. Jeg hører noget pusle henne i hjørnet, og mine skridt bliver hurtigere.
Mon det er en rotte - måske en indbrudstyv? Ligesom ham i filmen.
"Tænk logisk", siger jeg til mig selv. "Hvor skulle den indbrudstyv være kommet ind henne? Døren er jo låst. Så tag dig dog sammen!"
En skygge sniger sig forbi mit ansigt, og i det samme mærker jeg et koldt åndedræt bag mig. Jeg bliver stiv som et bræt og hårene rejser sig på mine arme. Noget blødt rør ved mit ben.
Jeg prøver at skrige, men det bliver ikke til andet end et halvhjertet forsøg. Jeg føler mig magtesløs; overladt til tilfældighederne.
Mine øjne føles tunge, og jeg føler mig slap i hele kroppen - afkræftet, som om al energi er hevet ud af min krop. Jeg falder ned på knæene, og en skarp smerte skærer sig op i mit ben.
Jeg kan endnu mærke det kolde åndedræt mod min nakke, og pludselig bliver der lagt en hånd på min skulder. Mit hjerte springer et slag over. Der bliver stille, alt synes at være gået i stå. Jeg holder vejret, bange for at bryde tavsheden. Mit hjerte banker, og mit knæ nærmest skriger af smerte, men der sker ikke mere end det.
Mine lunger kan ikke længere holde til presset, og jeg lader stille luften sive ud gennem næsen. -
- Jeg tager mod til mig og vender hovedet.

Det bliver mørkt, mørkere end nogensinde før...