Med et flakkende stearinlys, som det eneste til at fordrive nattens mørke, sad han i sin sparsomt møblerede etværelses og lod tankerne kredse om den sidste tids begivenheder. På bordet bar et foto af ham og hans livs kærlighed vidnesbyrd om en svunden tid. Dengang han endnu gjorde sig tanker om fremtiden, forestillede han sig ikke, at det var denne vej skæbnen ville bane for ham i tilværelsen. Beslutningen havde han truffet for længe siden, men handlingen havde han indtil nu ikke turdet udføre. Han tømte sprøjten, lod blodbanen optage dens dosis og gav sig til at vente på stilheden.