Rulletrappen var, naturligvis, ude af funktion og trappen burde sættes i samme kategori, tænkte hun, da skosnuden hang fast i den skridsikre gummibelægning - what a joke. S-toget, plastret til med fantasiløse tags, gled brummende ind på stationen og standsede med et orgasmeskrig. Hun valgte en dør midt i toget for at slippe for de øvrige passagerer, uden held. En fed, dårligt klædt kontorfidus plantede sig skråt overfor hende og begyndte at rette på sin mappe og pudse sine sko imens han forsøgte at se op under hendes nederdel.
I dag var den sidste dag i hendes liv, so what the fuck. Hun spredte benene og stak klippekortet ind i trussekanten som en prisseddel. Fedeberg begyndte straks at svede og gøre tiltag til at hæve Titanic - hun gav ham fingeren og viste ham et nanoglimt af den automatpistol der lå i den billige laktaske. Kolossen fortrak til en anden kupe, i en hast som var han truet af strålingsrisiko.
Toget, befolket af halvdøde mennesker med gratis aviser og mobiltelefoner der blev betjent med blækspruttefingre, forsatte sin dødsgang ind imod byen - til tiden forkyndte en stemme på Valby Station.
For sent, tænkte hun, jeg skulle ha' befriet det lede svin for hans forskruede hjerne for flere måneder siden. Den flinke talekonsulent der ville hjælpe hende til en god karrierer, ja tak, hun lærte at bruge munden på en alternativ måde.
Togets slingren havde fjernet vreden fra hendes sind, og hun forbandede at endnu en chance var forspildt. Pistolen ville blive gemt og hun ville forsætte de orale, kvalmende udskejelser med fedeberg og hans venner. Hun lænede sig tilbage og koncentrerede sig om væsken der hobede sig op i øjets underkant. Toget buldrede ind på sportærrenget ved Dybbøelsbro, og bevægelserne blev uregelmæssige og hoppende. Lydkulissen steg i volume og frekvens da boogien slap sporet.
Hun smilede - måske var der stadig håb...