Aldrig havde jeg været så nervøs. Ikke på den gode måde, som når man oplever de dejlige sommerfugle, der flagrer rundt inden noget stort og fantastisk skal til at ske. Men nervøsiteten der kommer når man oplever noget ubehageligt. Noget hvor man ikke ved hvor man skal gøre af sig selv længere. Lyden af banken på døren fortsatte, den lød så brutal i mit ellers så stille hjem. Jeg ville ikke lukke op, for angsten ville ikke lade mig gøre det. Jeg ville gerne åbne, så den forfærdelige banken kunne stoppe. Men jeg kold svedte over hele kroppen og rystede.