"Kan jeg hjælpe dig,? Spurgte den purunge ekspedient, Liza på elefant aporteket i Holbæk. Smilet fandt hvile i hendes søde mundvige, da Hans i sit slidte jakkesæt sagde: Jahhhmmm, jeg har recepten her." Den gullige og krøllede recept fandt vej til scanings apparatet og med blød stemme lød det fra Liza: Hvad dag er det i dag? "Øhhhm, det er den 14 juni. En god dag." "Hvorfor er det en god dag," spurgte hun. "Fordi..fordi jeg ser en smuk ung dame for mig ved min side. Hun ligner dig. Blide øjne, dejlige kinder. Hun er min, men jeg ved ikke hvorfor, jeg ved det ikke!
Hænderne greb om stokken, og en tårer faldt. "Er hun stadig din? "Jaa, årene kan lide hende og blikket er lige blidt." "Det lyder dejlig," smilede Liza og spurgte så:Var det mon idag, hun blev din? Hans rankede rykken, fjernede vægten fra stokken, og lyset i hans øjne var ikke til at tage fejl af, da han sagde: Ja, ja det var i dag. Den smukkeste dag i mit liv! Blidt lagde Liza hånden på hans gamle ru håndflade og sagde:Så håber jeg, I får en rigtig god dag." "Tak," mumlede han, mens han lagde vægt på stokken, og tog det første skridt mod udgangen.
Biiip lød det i bagggrunden. Liza tog sin telefon frem og læste en sms fra sin mormor: Morfar er blevet væk fra mig i byen. Kan du hjælpe mig? "Han er på vej ud af døren til elefantaporteket. Han kan huske, det var i dag, I blev gift,"svarede Liza og lagde sin tlf i lommen, mens hun studerede den gamle mand, hun kunne kalde morfar.
Han åbnede langsomt døren, og udenfor kom mormor Lizzi til syne ved døren. Kysset hun fik midt på munden var varm og kærligt, og en tåre i øjnkrogen rørte Liza helt ind i hjertet.
"Næste," sagde hun og trykkede nummerknappen i bund. "Ja jeg har denne recept," stemmen var behaggelig, og da hun kikkede op mødte hende et blidt og varmt blik. "Du har et dejligt blik," sagde den høje ranglede fyr på hendes egen alder. "Øhh tak og i lige måde. Nu skal jeg finde din medicin, øjeblik," svarede hun lidt befippet og skyndte sig hen til medicinskabet. Kinderne var røde, og hjertet pumpede blodet hurtigt rundt i hele kroppen. Da hun kom tilbage var blikket stadigvæk varmt. "Værsgo," mumlede hun unden at møde hans blik, da hun gav ham den underskrevet recept og posen med medicin.
"Næste!
Fra lommen lød en bippen og et glad smil fandt igen vej til hendes læber, mens kinderne blev røde og blikket fik nyt liv.