Jeg går med geværet i et fast greb. Fødderne bevæger sig lydløst henover skovbundens nedfaldne blade, som vidner om at en mørkere tid er nær. Mærker ikke kulden smyge sig om min nøgne hud, hører ej sirenernes sang i baggrunden. Ser kun de to skikkelser foran mig. Pigekroppen er slap, dog stadigvæk varm. Fra hendes pande pibler livet, de røde dråber har ikke i sinde at størkne. Ovenpå hende er han; min største fjende. Lader mit gevær. Han ænser mig ikke, selvom jeg nu ånder ham i nakken. Peger geværet mod uhyrets tinding. Ansigtet som stirrer tilbage er mit spejlbillede...