Bare lidt længere ud. Vandet rammer mig hårdt, når jeg skubber mig længere frem. Kulden bider i min krop, men jeg fortsætter. Ikke for deres skyld. Jeg skal bevise over for mig selv, jeg godt kan, at jeg er en af dem. Jeg kan høre de andre råbe inde fra bredden. Mine ben bliver svage og mine arme er trætte. Vandet strømmer ind fra alle sidder og lydene forsvinder. Jeg kæmper efter vejret, men mine lunger fyldes med vand. Jeg synker længere ned. Mit hoved rammer noget hårdt og jeg når lige at betragte vandet skifte farve, inden jeg forsvinder.