Drabble-katastrofe

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv en meget kort fiktiv tekst på præcis 100 ord med katastrofe som omdrejningspunkt. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

Tilbage i folkeskolen, fik jeg mange tæsk.
Jeg ved ikke hvorfor. De sagde, at hvis jeg sladrede, ville jeg dø.
Sådan var mit liv. Jeg åd deres slag, navne, og min ensomhed.
Efter niende kom efterskolen. Det var noget nyt og det var helt sært ikke at blive kaldt "fed" og "grim" og spurgt om jeg var jomfru.
Det var det hvertfald indtil en episode i omklædningsrummet. Mobningen startede forfra.
Til sidst slog jeg tilbage. Jeg troede det var min død. Men de blev bange.
Det er et halvt år siden. Nu er det ikke længere mig der får tæsk.

Skriv kommentar

Besvarelsen Bøllen er publiceret 25/01-2015 22:39 af Martin G. Lindved (Lindwith) under skriveøvelsen Drabble-katastrofe.
Version 1 - 25/01-2015 22:39
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 20.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 ChristoperColumbus
God historie. "Jeg åd deres slag, navne, og min ensomhed", fed måde at lege med sproget på, lyder som noget jeg selv kunne have skrevet. Og god slutning, men synes, at "Nu er det ikke længere mig der får tæsk", bliver lidt for dramatisk.
9 år siden
9 år siden
#2 Anne Cecilie Reil-Gammelgaard (Anne Reil)
Fed, skarp tekst. Jeg er dog uenig med Christopher og synes faktisk, at din afslutning er genial. Man mærker vreden og afmagten i dine sidste ord, og samtidig også et menneske som er dybt såret og traumatiseret. Meget stærk tekst.
9 år siden
9 år siden
#3 Jytte Black (Lilla Blomst)
Hej Martin
Synd at livet skal være sådan med mobning, og her hvor hovedpersonen bliver nødt til at slå tilbage for at stoppe mobningen. Du har formået at lave en god drabble katstrofe.
Vh. Jytte
9 år siden
9 år siden
#4 Peter Breum
Cute. Vendetta-kulturens evige gentagelse i det gulstenede, kommunale mikrokosmos.
9 år siden