Dine hænder var blide, imens de gled ned over min krop, så det rislede ned af ryggen på mig. Dine læber var grådige og varme mens de kyssede mig og din tunge var dejlig at lege med ...
Ville elske at elske med dig, men nej. Mine sår, mine skader, mit stakkels hjerte kan ikke klare smerte. Som i den gamle sang om dit hjerte er i fare Andressen. Det får mig til at smile selv om jeg er ked af jeg ikke kan give slip og give lov og lade komme nær. Nærhed er en farlig størrelse og kan skræmme livet af selv den bedste lige meget hvad. Men nok om det, fordi jeg vil være glad. Mon man skal kaste sig ud i og vove og se hvad der sker og nyde det og måske finde ud af ens hjerte ikke er i fare? Ikke med fare for andet end at bliver fyldt med varme fra det man har oplevet mons tros. Man kan aldrig vide det, men man er nødt til at satse for at finde ud af det og jeg vil gerne lave fortsættelsen på min historie, som blev inspireret af en oplevelse jeg havde i dag og hvor jeg ikke turde satse. Men måske jeg er så heldig han ikke smuttet og jeg får chancen selv om jeg gerne vil kende en person lidt mere, men nogen de rammer lige i mellemgulvet og man er nødt til at vide hvem pokker de er, fordi ellers står man med et uafklaret spørgsmål, der kan plage en i lang tid. Jeg længes efter at slippe mig fri og lad dig nær, men ikke så let og ikke nært. Det kræver frihed til at handle og penge til at handle og har jeg ikke nogen af delene, så jeg vælger at lade stå til til den dag jeg vinder en million i lotto. Og det sker aldrig da jeg ikke spiller griner.
Nej nu skal jeg stoppe mit snakken udenom. Det eneste jeg ønsker er at føle din nærhed og mærke din krop, men jeg bliver ved med at sige stop selv om det ej er godt. Jeg vil kysse dig i timevis og bare holde om dig og se på dig og nyde du er der og vil mig. Bruge al den tid der skal til for at slippe mig fri og give dig lov.
Lukke dig ind i mit inderste og vise min sjæl, mit hjerte og se om du er det værd.