Hej Levi P, tak fordi du ville læse det.
Min tanke med teksten, var egentlig, at det var ligegyldigt, om han havde lavet rod i sokkesystemet. Det er hans frygt for, at der er gået noget galt, og at det kan gå ud over hans renommé, der får ham til at spilde kaffe ud over sig selv og på den måde ødelægger hans verden.
Han kan i mine øjne ikke klare tanken om at sidde på sin arbejdsplads, hvor han har arbejdet så hårdt på at være "perfekt" og have kaffe på sine bukser.
Jeg forsøgte at lege med tanken om, at det nogen gange kan være vores egne ihærdige forsøg på at undgå noget, der netop får det til at ske.
Det læner sig lidt op af en selvopfyldelende profiti.

-Adam

Ja, de små katastrofer vi skaber selv - trygheden er svær at systematisere, der er altid hul et sted, en lille maske det kan slippe igennem... :) Jeg synes, temaet passer godt på katastrofe-udfordringen, det er jo livet selv, der krakelerer.

Du har mange korte sætninger ("Det handlede om renommé. Han havde været der altid. Han tog sit tøj på i mørke. Han tændte aldrig lyset." etc.), hvilket for mig skaber en art staccato i rytmen, som jeg godt kan lide til temaet og karakteren (lidt som at hyperventilere!).

- Polina.