Nattens politi galer, når befolkningen behager sig ved sengens drømmelige format, imens jeg spurter på broens fangende spiral, hvor moguler ihærdigt jagter min tidsbestemte eksistens. Min sjæl er så sort, at jeg er nattens camouflage, hvor jeg kan løbe og hoppe på luftens strenge. Mine fødder er på vej til at lette fra asfalten, mine pulsårer strømmer imod galskaben og mine vinger spirer før vandkanten, hvor jeg afsætter i håbet om, at hvis jeg falder nu, så falder jeg igennem vandets valne mur, og jeg bliver slået omkuld af bølgernes vilde eventyr - Så jeg ender i et andet perspektiv.