Tingesten

Opgavebeskrivelse

Skriv en fiktiv historie set fra en bestemt tings synspunkt, som om den kunne tænke eller føle. Tingen kan være hvad som helst - et møbel, et kamera, et lyssignal, en is, en bog og så videre. Gør meget ud af hvad sådan en ting ville tænke om os mennesker, hvis den nu kunne. Du bestemmer selv, om det skal være humoristisk, sørgeligt eller dramatisk.

Finursen griber om mig. En smerte bore sig ind i min venstre flanke. Jeg afskyr finurser og deres lange klamme til tider sylespidse fem dimser. De udnytter mig. Kvæler mig. Påfører mig smerte. Ytrer sig med volapyk og ser på mig, som om de forventer et svar. Som om de forventer at min døde krop skulle give dem forløsning, at mit ikke eksisterende stemmebånd skulle udtrykke sig på volapysk. Finursens bevægelige øjne glor på mig. De bliver større, mere påtrængende, venter. Venter. Ventet lidt mere. Endelig giver finursen op. Måske den indser, at nej, mine øjne kan ikke bevæge sig, jeg kan ikke give dit, hvad du ønsker. I takt med at de bevægelige øjne forsvinder ud af mit syn, føler jeg de fem tingester og den klump de side på bevæge sig fra min venstre flanke over min ryg mod min højre flanke. Nu sker det. 3... 2...1. Alle mine indre dele presses sammen, masses til en klump, der efter alle disse år med denne tortur forbliver mere og mere en samlet klump. Ikke at det lader til at påvirke finursen. Den vedbliver glædeligt med at presse mig sammen. Sådan lider jeg i godt og vel 32.400 sekunder, før en finurs med en større klump påsat dimser med sylespidse ender hiver mig i armen. Havde det ikke været fordi, at jeg med denne handling bliver reddet fra mørket og den hede der næsten sætter mig i gnister, var jeg muligvis mere påvirket af det faktum, at de sylespidse dimser skærer min arm op. Før jeg ved af det, er jeg med et pres på maven, så hovedet, placeret på toppen af ting næsten så bløde som mig selv. Her sidder jeg så. Betragter en verden jeg ikke kan interagere med. En verden jeg ikke forstår. Dømt til min egen ensomhed, dømt til at leve for finusers behag. Dømt til magtesløshed.

Jeg er en illustration på et liv skabt til at fornøje - uden hensyn til min egen fornøjelse. Personlig mening ser jeg ingen af, men min eksistens giver mening til andre liv. Jeg er fremtidens A.I. i nutidige levende forstand.

Skriv kommentar

Besvarelsen Misbrug er publiceret 29/04-2019 14:57 af Artemis Lock (Wandering Star) under skriveøvelsen Tingesten.
Version 1 - 29/04-2019 14:57
Besvarelsen er på 354 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.