Hold da op, virkelig stærkt skrevet. Brutalt og så levende, at man selv føler sig til stede. Det føles hverken afkortet eller begrænset, en virkelig fin løsning på opgaven.

Sikke en mavepuster at få af sådan en læsning.
Man kan helt mærke hjælpeløsheden, og hvordan smerten spreder sig i ens krop endda.

Dejlig som du får tiden til at stå stille, hvorefter det hele eksplodere.
Det er så fint med formuleringen: det lille cykelforhjul, der langsomt drejede rundt i luften, som søgte det efter den asfalt, der så brutalt var blevet taget fra det.
Det er så smuk en tekst i alt sin ondskab.
Mvh. Hans Ib

Meget gribende drabble.

Jeg er vild med sidste sætning. Så dejligt, at du har opråb og direkte tale her. Der er en fin spænding i teksten og jeg måtte læse den to gange, da de lige skulle gå op for mig, at vi har moderens perspektiv her. Så sejt!

'undtagen for det lille cykelforhjul, der langsomt drejede rundt i luften, som søgte det efter den asfalt, der så brutalt var blevet taget fra det.' virker noget snøvlet for mig. Det andet er så godt skrevet, at dette kommer til at virke som om, "nu skulle jeg lige prøve at være lidt poetisk" og det faldt desværre til jorden, efter min smag. Når det er sagt, synes jeg det er en meget vellykket tekst!