Hvilket usigeligt velvære føler man ikke,
når man trygt sammen med et andet menneske,
hverken behøver at skjule sine tanker eller veje sine ord.
Men blot kan lade dem strømme frit,
avner og kerner mellem hinanden.
Fordi man ved, at en forstående hånd vil modtage dem,
sigte og kun beholde, hvad der er værd at bevare,
medens resten med et kærligt pust,
vil blive spredt for glemslens vinde.