Historien om det nye eventyr


10 måneder, 10 dage siden 3 kommentarer Eventyr og fabler

6Motion er sundt
Ikke at tage opvasken · Er en sport i sig selv · Et timelangt maraton... [...]
Aforismer og gruk
2 måneder, 13 dage siden
6Vægttab
Hvor meget · skal man tabe sig · Før man har tabt · Sig selv?
Aforismer og gruk
2 måneder, 27 dage siden
5Hyldest til hverdagen
Længe leve hverdagen · Der binder os til livet · Når verden ramler · Un... [...]
Aforismer og gruk
7 måneder, 19 dage siden
7Lommefilosofi til morgenkaffen
Honning · Et biprodukt · Af blomstersex · Smøres på brødet · Før kirkegan... [...]
Aforismer og gruk
7 måneder, 29 dage siden
2Atjuh!
Da jeg var syg · Rigtig syg · Blev jeg ikke syg · En eneste gang · Nu, hv... [...]
Digte
10 måneder, 3 dage siden
3Historien om det nye eventyr
Der var engang et eventyr. I århundrede var det blevet fortalt ig... [...]
Eventyr og fabler
10 måneder, 10 dage siden
2Styrkesvigt
Mit liv · Kan ikke bære · Din død
Aforismer og gruk
10 måneder, 25 dage siden
3Barmhjertighedens syndefald
Synd for mig, min engel · Fald ned på mit niveau · Tag din gyldne glo... [...]
Digte
11 måneder, 1 dag siden
2Velfungerende
Jeg er velfungerende. · Jeg værdsætter · At jeg er velfungerende. · Jeg... [...]
Digte · angst
11 måneder, 4 dage siden
2At være modig
At være modig: · At turde tillade sig selv · At være bange. · Selvom de... [...]
Aforismer og gruk
1 år, 1 måned siden
4Protest
Jeg vil ikke! · Jeg nægter! · Jeg vil ikke være syg · Jeg vil ikke have... [...]
Digte
1 år, 1 måned siden
2Ventetid
Peter Elsker Tine · Petra Elsker Tom · Pluto Er en Planet · Præsten Eft... [...]
Digte
1 år, 1 måned siden

Puls: 15,4

Publiceret: 2
Afgivet: 4
Modtaget: 13
Cecilie Hansen (f. 1990)
Der var engang et eventyr. I århundrede var det blevet fortalt igen og igen. Nogle gange slog prinsen dragen ihjel og frelste prinsessen; eller han kyssede hende for at vække hende. Andre gange kyssede prinsessen frøen og frelste prinsen - en enkelt gang kyssede hun ved en fejl prinsen og forvandlede ham til en frø, men eventyret foretrak ikke at tænke så meget på den pinlige affære. Det skete endda engang imellem, at små børn fandt slikhuse og helt på egen hånd besejrede den grumme heks. Jo, det var et godt og velfortalt eventyr; men efter i så mange at være blevet fortalt, var eventyret ved at være meget udmattet.
   "Nu er det nok," sagde eventyret. "Klap i, og lad være med at fortælle mig! Jeg er dødtræt af at høre mig selv igen og igen!."
   Så gemte eventyret sig i den fjerneste afkrog i landet langt, langt borte. Og hvis en rar bedstemor prøvede at fortælle eventyret til sit lille barnebarn, eller hvis en far ville fornøje sin familie med eventyret foran brændeovnen om aftenen, så kom der ingenting. Og hvis der alligevel kom noget, så var det i hvert fald ikke eventyret. Hele kongeriget sørgede over det forsvundne eventyr. Savnet blev så slemt, at kongen til sidst (på ægte eventyrmanér) udlovede sin smukke datter og det halve kongerige til den, der kunne få eventyret tilbage; for hvordan kan man være eventyrkonge på et eventyrslot i et eventyrrige, hvis eventyret er forsvundet?
   Mange drog ud for at lede efter eventyret, både høj og lav, men ingen havde held med sig. Så en dag kom en ung prins fra naboriget ridende i landet. Overalt hvor han kom, mærkede han savnet, der tyngede landet. "Hvad mon det er, alle sørger over?" tænkte prinsen ved sig selv. I samme øjeblik så han på vejen en gammel tiggerkone, der kom ham i møde. "Oh, giv en bid brød til mine gamle knogler! Giv lidt styrke til mine svage ben!" bad den gamle kone. "Selvfølgelig Morlille," sagde prinsen, for han var en venlig prins. "Vil du ikke dele min frokost med mig? Så skal du få både brød og vin." Prinsen steg af hesten, tog sin madpose frem og delte en god, stor frokost med den gamle. "Du undrer dig vel over, hvad det er, der plager landet?" sagde tiggersken, som i virkeligheden var en heks og kunne læse prinsens tanker. "Det er eventyret, der er forsvundet; og kongen har udlovet prinsessen og det halve kongerige til den, der kan få eventyret tilbage." "Det lyder lige som noget for mig," udbrød prinsen. "Prinsessen skulle være meget smuk!" "Siden du har været så venlig mod en fattig kone, skal jeg hjælpe dig på din færd," sagde heksen. Hun gav derfor prinsen en nøgle, et garnnøgle og et spejl og rådede ham til at søge efter eventyret i landet Langt, langt borte.
   Prinsen begav sig rask af sted. Efter at have redet i dage og nætter kom han forbi en lille, stortudende mand med snoet overskæg, spraglede klæder og sko med store sløjfer på. "Undskyld mig," sagde prinsen. "Men ved du, hvor eventyret er søgt hen?" Men den lille mand græd blot videre: "Åh, åh, hvor er alting dog forfærdeligt! Her sidder jeg - verdens smukkeste, flotteste, mest elegante herre, og jeg kan ikke engang se det selv! Åh, åh!" Prinsen fik ondt af ham og gav ham heksens spejl. Det gjorde den lille herre jublende lykkelig, for nu kunne han endelig nyde synet af sig selv. "Jeg er ikke helt sikker," sagde han til prinsen. "Men jeg har hørt rygter om et eventyr, der skulle have gemt sig i den fjerneste afkrog af den fjerneste borg i den fjerneste skov i et land langt, langt borte."
   Efter at have søgt og ledt og redet meget længe stod prinsen foran den fjerneste borg, men porten var låst. Prinsen rykkede i håndtaget og pressede med skulderen, men intet skete. Heldigvis kom han i tanke om heksens nøgle. Den passede perfekt, og porten gik op. Inde i borgen mødte han en kat. Den kedede sig noget så frygteligt, for der var ingen mennesker til at kæle med den, ingen mus at jage og intet legetøj at lege med. "Hvis du vil give mig legetøj," mjavede katten, da prinsen forhørte sig om eventyret. "Og kæle med mig, så vil jeg vise dig til eventyret - det gider alligevel ikke at lege med mig." Prinsen kælede med den spindende kat og gav den heksens garnnøgle at lege med, og katten viste ham til gengæld hen til den fjerneste afkrog, hvor eventyret sad og gemte sig.
   "Så du fandt mig til sidst," sagde eventyret til prinsen. "Fortæl mig hvordan!" Prinsen fortalte om sin lange rejse og om, hvor savnet eventyret var og bad det komme med tilbage til kongeriget. Men eventyret lo blot. "Du har lige fortalt mig et eventyr uden min hjælp! Dit eventyr. Ved at lede efter (og finde mig) er du blevet det nye eventyr! Folk vil fortælle dig og ikke mig. Endelig er jeg fri!"
   Og det tidligere eventyr forlod prinsen, gled ud af historien om det nye eventyr og lagde sig til at sove. Hvad skete der med prinsen, spørger I? Ja, prøv at fortælle det nye eventyr, så finder I sikkert ud af det.
Forfatterbemærkninger
Eventyret her stammer fra en øvelse om at skrive et eventyr, der så skulle tilpasses med sange og aktiviteter til et musikforløb med børnehold. Det formål er nok tydeligs at se ved den bratte overgang fra manden med overskægget, til prinsen står foran borgen. Pointen her er selvfølgelig, at underviseren/musiklæreren kan fylde på af sine egne ideer og sange, til hvad prinsen kan møde på rejsen. Tilføjelse: Slutning redigeret senere. De tre sidste linjer manglede.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 04/02-2019 22:28 af Cecilie Hansen (ciliehansen) og er kategoriseret under Eventyr og fabler.
Teksten er på 879 ord og lix-tallet er 31.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.