Jeg svæver gennem en duft af sommerregn
med nuancer af den brændte asfalt
fra byens sommergader
Nok sløves livet omkring mig
og vinden taler måske i buskens grene
men det er på et sprog til kroppen
som jeg for længst har tabt
Det er ikke det grønne
der giver mig adrenalinen
som renser mit sind
med primitive flammer
Det er her
mellem kunstige flader af solvarme sten
roen og renheden findes
Her jeg kan ane den sære sødme
i mit tynde sommerblod
Naturens åbenbaringer
Er kun et fodspor i skyggen
af en vissen drøm
jeg tidligt glemte