god tekst. den vækker minder om ungdomsforelskelser, der var så stærke, at man var villig til at udslette sig selv. "godt jeg overlevede" tænker jeg, når jeg tænker tilbage på den slags.

jeg har et par enkelte sproglige kommentarer: som helhed fremstår teksten stærk og skarp. langt de fleste sætninger er virkelig gode, men så gemmer der sig alligevel et par enkelte, du måske kunne arbejde lidt videre med. "det gør meget ondt" virker for eksempel lidt tam i forhold til de omgivende sætninger, men det er kun min mening og helheden er stadig super.

Jeg ville egentlig udelade min første sætning her, men det er ikke tilladt at skrive så korte kommentarer. Det jeg egentlig vil sige er følgende:
kort, godt,
koncist

Den er sjov den her. allerede ved første gennemlæsning føler jeg, at jeg har læst den 100 gange før, og dette er skam positivt ment.

Det lover godt det her. der er lidt med sammensatte/ikke sammensatte ord, og lidt med tegnsætning (som i kommentaren her), men som du selv skriver, er teksten ufærdig og uredigeret. jeg blev fanget af det kække, det fandenivoldske, at den tilsyneladende selvsikre hovedperson alligevel søger den sikre havn ( den buttede pige) og opdager, at hun har noget at byde på. skriv videre tak!

Her kommer en lidt sen - og ret lang kommentar:
Fed historie. Den ville gøre sig godt på film. En gennemskrivning ville sikkert ændre helhedsindtrykket fra det gode til det rigtig gode. Jeg har lige et par kommentarer: du skriver i afsnittet hvor du præsenterer os for hulerne, at det atmosfæriske tryk er på 1,05, dvs sammenligneligt med det, vi går og står i til dagligt her på jorden. efterfølgende, i de dramatiske skildringer i hulerne, er trykket alligevel en faktor, der spiller ind (fx vægte i deres dragter og ved de to astronauters fald). det virker lidt inkonsekvent. en anden lille bitte ting er din beskrivelse af svampene: du bruger betegnelsen "svampeplante", hvilket muligvis er ok i en sci-fi-fortælling, men som videnskabsfolk nok ikke ville bruge - især ikke en phd i biologi. en svamp er en svamp - ikke en plante. som sagt var det en lille bitte ting, men alligevel vigtig, nu Thomas er så professionel i alt hvad han gør. læseren skal jo helst finde historien realistisk (også selvom der er tale om sci-fi). du kunne måske lade astronauterne undres over den svampelignende skabning. halv svamp - halv plante? det fede ved svampen er selvfølgelig, at den artsmæssigt ligger tættere på dyr end på planter. sagt på en anden måde: her er potentiale for inteligent liv - astronauterne uden hjelme har indhaleret svampesporerne, eller Timo er kommet i kontakt med dem via sit sår, og derfor muterer han.... det sidste skal bare ses som en ide til videre udvikling af historien.
jeg håber du kan bruge kommentaren til noget. du skal vide, at jeg er ny her på sitet og at det er min første kommentar, så bær over med mig, hvis jeg skyder helt ved siden af....