Hej Anita
Dejligt poetisk digt om at være anderledes, ensomhed og følelsen af at være forkert.
Jeg tror der er mange flere mennesker, der går rundt med de samme følelser, end man lige skulle tro. Så måske er der noget om det, en anden kommentator skriver." Det er samfundet der er sygt".
Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår dette vers.
"en blågrå nuancer"
Lige meget, jeg kan lide dit digt, og genkender følelsen.
MVH. Yvonne

Hej Signa
Det er den første tekst/digt jeg læser fra din pen, men jeg kan lide hvad jeg læser. Det er forfriskende ligefremt. Jeg føler at du ikke holder igen med ordene, det er som det er, lige på, ingen halve sandheder. Dejligt. For så kan jeg mærke ordene give genlyd i mig, mærke følelsen. (Tror der er mange der holder igen, for hvad vil folk ikke tænke. Dejligt at der er nogen som dig der tør.)

Fede vers: Vi forlod verden
til fordel for min lejlighed
Super formuleret.

Resten af strofen er heller ikke at foragte.
Har ikke nogen kritik at give dette digt, bare nydt den ligefremme tone.

Mvh. Yvonne

Hej Syrene
Du beskriver meget levende dine karakterer og det spændende at følge med i dine små afsnit om Shiori. Endvidere spændende at følge med i hvordan du får grebet det an, når du, som du skriver i din dagbog, ikke kender meget til Japan og Jazz. Indtil videre virker det autentisk. I hvert fald i denne tekst.
Hvordan har du valgt navnet Shiori? Kender lidt til Japansk kultur og ved af forældre gerne giver deres børn navne med en betydning.
Jeg har et lille suk til din måde at skrive på.Der er ofte meget lange sætningskontruktioner, der ikke bare gør mig stak åndet som læser, men også gør at jeg nogle gange mister fokus. Her et eksempel.

Som hendes horisont havde udvidet sig, også musikalsk, var hendes barndomsbeundring for Kanamis stort-opslåede navn derhjemme svundet langsomt ind, indtil alt hun stod tilbage med var en smeltende blød varme i halsen, ikke langt fra hendes stemmebånd, hver gang hun lyttede til hende synge.

Jeg kunne godt bruge et punktummer for at sætte tempoet og stemningen ned i sådanne afsnit. Synes det passer bedre.
Et andet eksempel.

De havde optrådt, havde levet, havde åndet som var de stjerner, sammen, og hun havde virkeligt svævet helt deroppe, hvor hun næsten kunne røre de andre, hvis hun bare strakte sig en smule og en lille smule mere, føltes det som.
Her bliver jeg også stakåndet. Endvidere føles de sidste ord i afsnittet, som en lang tysk sætning hvor det styrende verb kommer sidst.
Håber ikke at min kritik af din ellers udmærkede måde at skrive på afskrækker dig.
I fald glæder jeg mig til at læse meget af dine tekster.

Mvh. Yvonne

Hej Martin
Jeg synes du overordnet set har fat i en tone i teksten der for mig til at tænke på 50'erne. Uden at jeg helt kan sætte ord på hvorfor, kommer tonen i teksten mig til at tænke på filmene Constantine, Gotfather og og ikke mindst detektivserien Philip Marlowe. Den sidste er den mest fremtrædende. Så umiddelbart ville jeg foreslå dig at se film fra perioen og ligeledes bøger.
Noget der lige sprang mig i øjnene fra omtalen af rygning er dårlig for helbredet er at jeg har set en udsendelse der beskrev at man var meget længe om at sammen koble rygning og sygdom. Altså var det stadig ikke noget man tænke så meget over i 50'erne.
Ellers fortsat god skrive lyst. Jeg vil gerne læse mere om historien.

mvh. Yvonne

Hej Levi
Uff- da også. Godt tænkt med ordspillet.

Ved ikke helt om var det jeg skulle have læst, lige nu. Sidder i min tandlæges venteværelse. :)

Mvh. Yvonne

Hej Ulla.

Smukt, stærkt, underspilledet i dens enkelhed, men under overfalden damper et samspil mellem mennesker. Der er mange måder at modtage eller give et kys. Metaforisk forstået.
Flot skrevet, jeg er vild med det.
Måske ville jeg skrive tørre tårer, men anyway, skønt.
Kram Yvonne

Hej Niels
Wow, blæst omkuld af din ærlige, vedkommende, stormfulde tekst.
Der er et flow i teksten, trods meget lange sætninger (flot gjort). De fastholder mig og jeg glider som læser ind under huden. De giver også en dramatisk spænding til teksten. Teksten springer mellem erotiske billeder til dagligdag, indre tanker, dog uden at jeg bliver hægtet af. Fuld af beundring af din kunnen.
Jeg vil meget gerne læse mere.

Der var et par steder, hvor jeg tænkte at " hun sagde" godt kunne undværes.
Jeg ser serier, siger hun. -Hva', siger jeg, det var ligesom om du var tæt på selv at, du ved, være rigtig med, i morgens, Stina, siger jeg blødt. -Nillerdrengen, jeg ser serier, det er december, mor er ikke varmestue for små drenge, Niller, (siger hun kort og hårdt til mig), og skruer op for tv. - Går vi videre, så vil du bare i røven, Niller, jeg kender jer fyre, (siger hun), hiver et spejl op fra sin taske og sætter læbestifte

Det var disse i parrentes jeg lagde mærke til. Den første fremgår det tydeligt af teksten at hun er godt for hovedet, den anden giver sig selv. Jeg er ikke i tvivl om hvem der taler her.

Håber at der kommer meget mere fra dette univers. For du har gjort mig nysgerrig på fortsættelsen.

Kram Yvonne

Hej Tue
Rigtig flot, smukt digt. Især første strofe, men også de to sidste strofer. De tre sammen kunne godt være nok for mig, men tænker aligevel at du har en klar ide med de to mellemste strofer. Måske skal de skrives sammen til et, så vil du ændre rytmen og udfordringen. Således vil midten også skille sig ud. Anyway flot, digt.
Kram Yvonne

Hej Ulla
Hvor er det bare godt skrevet. Kort, men din form halvt digt, halv prosa, får alle nødvendige detaljer med.
Også jeg er vild med din slutning.
Kram Yvonne

Hej Ulla
Pragtfuldt digt med rim og rytme lige i skabet.
Jeg læser det som det handler om sorte penge, skatteunddragelse og skattely.
Alt skrevet spøgs med brug af flere kendte vendinger sat sammen på en ny måde. Flot. Jeg var underholdt.
I første strofe stopper jeg lidt ved 2.sidste vers. Det bli'r. Måske skulle der have stået "de" i stedet for.
Ellers endnu et godt digt fra din finurlige og humoristiske pen.
Kram Yvonne