Hej!


################### NOTE: SPOILER ##############################
Jeg kan sagtens bruge din kritik. Bjerget er, som du siger, et billede på hendes psykiske tilstand.

Læs historien igen, hvor du tager udgangspunkt i, at de grønne øjne er hendes skizofrene sider.Hendes fordømmende jeg over, at hendes børn ifølge hende er døde. Det er hendes anden personlighed, der holder om hende, om som hun i enkelte klare øjeblikke ser som en helt anden person.

Manden er hendes søn. Han besøger hende dagligt, men kan ikke komme igennem.til hende og snakker med plejeren.

Øjnene er hende selv, præcis som hun ser i spejlet i slutningen. Det er hende selv, der dømmer hende, spørger om hun ikke ved at hun er galt på den osv.

Scenen i starten er fortalt gennem hendes øjne. Hun ser vejen og parken, som ikke eksisterer, hvorefter sønnen kommer, og man langsomt skifter på fortælletempo mht realtid samt personvinkel.

Traumet af at hun, i hendes (grønne) øjne, er kommet til at slå sine egne børn ihjel er som regel nok til at få folk - hvis det da ikke var med vilje - til at få større psykiske problemer. Sådanne lidelser kan ikke sammenlignes, da en lille ting for fx dig måske kan være noget der fylder ekstremt for en anden. Psyker er ikke ens, og man kan ikke kategorisere dem.

:)

Men det er bare min holdning og tanken bag.

Christian