Hej igen!
Først: Jeg er ikke helt vild med 5-4-4 formen, men whatever rocks your boat..
Fedt set, at solen blænder bort. Det er totalt fint! Og endelig i sidste strofe, skiftet mellem de to første og de to sidste linier. Det mærkes som et brud/opbrud fra ydre til indre. Lige præcis der ligger den; melankolien. For denne læser, anyway..
Tak :)

Syg fremturen.
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg synes det er et digt. Det er mere en form for udmelding til kendt og erkendt modtager i en digtagtig form. Og det er fint - men justeret lidt kunne det ramme flere end den tiltænkte.
Håber du får styr på din modtager! :)

Du beskriver bare steder - hvor vi er. Dette at bare.. være til.
Dejligt. Igen. Tak.
(og du kan ikke bruge min kommentar til en skid. Bare en anerkendelse af, at min sjæl forstår)

Hahaa... jeg aner bare overhovedet ikke, hvilken mening jeg skal vride ud af det her.
Så ja, jeg er underholdt. Klart! :)

Hej!
Dine ord genererer spørgsmål.. De vendinger du benytter: Toksisk maskulinitet, f.eks. Morderiske akter. Maskerede skyldfølelser. Jeg får fornemmelsen af noget kulturelt - normer og roller. Jeg oplever en blanding af.. offer og resignation. Det genererer negativitet. Og så er jeg vild med din blå fugl - som i fortvivlelse og "desperation"? eller som styrke? igen - kulturelt.
Spændende!
S

Hej du!
Virkelig godt sprogligt i min bog og tanke. Jeg forstår ikke din bemærkning "kontrast mellem sprog og indhold". Sproget er indholdet og indholdet er sproget - som jeg læser det, ihvertfald. Er ikke vildt glad for "hastigt" i første strofe. Er til gengæld temmelig vil med at livet river i øjnene på os andre. Det er sgu godt set!

S

Hej Bjørn!
Du har vist også sådan en indre anarkist, der rykker i lænkerne, når de bliver for stramme!
Der er lidt fremturen her - jeg synes det er sygt irriterende, at alle digte bliver centrerede. Jeg ved naturligvis ikke, om du har tænkt det centreret, men det virker altså ikke helt så godt, som når det står til venstre i øjet..
Well.. du kommer igennem med budskabet!

Og tak for dine meninger til mig!
S

"Det vigtigste er fortalt, skulle jeg mene."
Elsker det simpelthen!

Tak, igen!

Haha - jeg er godt underholdt, her!
Blottet for sentimenatitet, en undertone af rå fremturen i real-tid.
Næsten Rifbjerg'sk.
Tak for den!

2. strofe fungerer helt klart bedst for mig

"Det var en sanselighed med modifikationer
En klinisk kønsakt med dysfunktioner"
Metaforisk superb i mine øjne. (Måske uden de to små start-ord "det var", men altså...)

Læser du teksten højt, når du har skrevet den? Jeg gjorde, og det gav mig et par bøvser på vejen - en til tider ikke-flydende oplevelse.
Anyways; der er gyldne sætninger gemt i stroferne, I like!
Tak!

Altid dejligt at læse, at et menneske pludselig åbner sine øjne; altid en overraskelse, hvis det er noget inde i selve det menneske, der får hende til at gøre det. Også denne gang var det dog noget udenfor hende, der lukkede hende op, så at sige...
I disse læser-øjne ville det have været fedt, hvis historien havde ændret sig til noget ikke-velkendt / ukendt.
Godt flydende sprog, let at tage på!
Tak for det!

Det er et sted, ja - ved en kyst og i en enkelt kropscelle.
Hvor øjnene slibes og tiden ånder.

Hvor er det fint; altmodisch på den lækre måde. Tale til sjælen. Tak.

Da jeg startede ud med at læse din tekst, var jeg lidt i tvivl om, hvor meget der var "virkeligt" og hvor meget, der var "fantasi". Blev dog temmelig meget klogere hen ad vejen (også kva kategorien).

Jeg håber, at du ikke misforstår følgende:
Du bruger sproget ret godt - når det er mest afskyeligt, får det en snert af noget.. kynisk, på en måde. Jeg kunne faktisk tænke mig, at du forsøgte at skrive noget af det med et mere kynisk og ironisk afsæt. En form for afstandtagen, der gør det nemmere for læseren at kombinere det tragiske med det komiske. Den menneskelige deroute, det uforklarlige i et menneskes livsvalg, påduttet eller frivilligt. At sætte ord på den hovedrysten, som din fortælling medfører hos læseren (mig).
Du vrider mig, som læser, gennem en maskine af følelser, mishag, empati. Og du formår at skabe et behov for afledning. At ikke bagatellisere oplevelser og situationer, dog at sætte dem i aktivt modspil til selve det at overleve. Som at beskrive det i 3.person, personlig men ikke privat - det ville gøre noget for mig. Du formår i forvejen at beskrive det hele, uden at jeg som læser får en fornemmelse af, at du anser dig for at være et viljeløst offer. Det er sejt!
Og jeg tror faktisk, at med en distancering til din historie, så jo - ville et forlag antage den.
Delvist selvbiografisk materiale.
Anyways: du fik da fat i mig, her!