Den er da fantastisk, godt fundet på. Du kan da rime på tværs.ss. vi glæder mig til lære flere. Mvh ml

tror mange kan genkende den "personlighed" du skriver om. Specielt anden vers, vækker noget inde i mig. Super godt skrevet med flow i

Ved den tredje "Baglæns kolbøtte" tænkte jeg: Ej, det er simpelthen for plat. Det er for åndssvagt. Det er for barnligt. Det virker ikke som en, øh, litterær øvelse.

Da jeg havde læst færdig, havde jeg mistet pusten. Og nok så vigtigt; det virkede!

Det burde fandneme sgu ikke virke, men det gør det. Sublimt godt, endog. Hvilket er anden gang, at jeg kommer med en sådan kommentar til noget fra din hånd, så det er næppe tilfældigt. Stærkt, stærkt!

Det burde fucking ikke fungere!!!! :D

Hej Ulla. Du skriver utroligt godt og naturligt flydende, så det bliver spændende for læseren. Jeg blev så glad, da hun fik betalt sin husleje og tændt for strømmen. Du beskriver Leonard, dyrehandleren og miljøet meget ægte, så man næsten skulle tro du har boet på Nørrebro engang, og selv gjort rent hos en dyrehandler. - Jeg husker også den tid, da punkerne dukkede op, rå og farvestrålende og søde, ihvertfald de få jeg mødte. Jeg glæder mig til at læse næste afsnit, og håber hun beholder Ninka, så må seminariet fortsat godt befinde sig i en anden galakse. -

Det er rigtig god, skrevet. Jeg selv oplevet corona krise, hvor nærmste er desperat, for at være sammen med andre mennesker. Så du er ikke alene om det. Rigtig fint beskrevet

Det er et meget rørende digt, som virkelig sætter tankerne igang hos mig. Det virker så åbent og ærligt. Flot skrevet og tak fordi du deler det!

Jeg kan rigtig godt lide din "lille føler" og synes det ville være spændende at høre mere! Jeg synes især den midterste strofe er stærk, både sprogligt og betydningsmæssigt. Synes klart det er værd at fortsætte med!
Tak for kigget og god arbejdslyst :)

Du maler alvorsord med skønheds pensel, og derfor åbner du faktisk nye døre for tidens menneske, som sidder der bag skærmen med sin ensomme og skræddersyede overskudslykke, ingen alligevel kan leve op til.

I en verden bygget op af uskrevne sociale konventioner og forudfattede forventninger bliver der uendeligt langt til de små smukke øjeblikke, der konstituerer det virkelige liv i det stille landskab, beklædt med stjernes lys, hvor vi med rene hjerter kan finde hvile på det bløde mos under mørkegrønne kroner.

Tak, fordi du tør vise os vejen tilbage til virkelighed og fremtid!

Fedt! digtet bringer noget nyt til min skrivning og læseoplevelse. Jeg kan lide alle ordene du bruger her, fede sammensætning, altid fedt at opdage nye ord. Keep going! :)

Mvh Magnus

- og du blev hjemme, respekterede de sociale forventningsnormer, levede af drømme og frustrationer; mens du langsomt blev usynlig.

Tak for et fint og følsomt essay om en hverdag alt for mange vil kunne genkende.

PS: Tænk at du, din gamle oprører, bare er "faldet til patten?" Jeg har dig mistænkt for i ly af din usynlighed at pusle med litteratur og kunst, vi ad ndre kommer til at glæde os over senere?

De første 5 linjer er helt fantastiske, smukt skrevet! Resten er også godt, du virker til at være meget reflekterende og nysgerrig, bliv ved med det :)

Hej

Flot digt. Fedt at nogle af de samme ord går igen bare i en ny rækkefølge og rytme. Det er nogle spændende billedudtryk der optræder i digtet. Der er tildels en god rytme i digtet, der er dog nogle steder hvor jeg synes der skal ændres lidt.

Her ville jeg ændre dette: "Jeg vil overraskes og overrækkes til uvished og spænding. I sengen ligger vi for ofte og tørrer ud og visner som ukrudt alene på engen." Og her "undskyldte ord, der er monotone og døde som afskårne blomster og store røde roser, der bugner af tvunget lykke."

Jeg kan rigtig godt lide dit digt og de følelser jeg læser i det. Jeg genkender især følelsen af at ville satse alt, selvom det gør ondt. Jeg synes det er en smuk slutning med de to sidste linjer, som virkelig indrammer deres skæbne.
Tak fordi jeg måtte læse med :)

Hej Amanda
Det er et godt digt, jeg kan rigtig godt lide kontrasten mellem alt det naturlige tilsat menneskelig indblanding plastik gift pop geværer, det skaber perspektiv og mig om at vi har lang vej igen. Og så synes jeg du skal beholde Fuck fordi det understreger og beskriver rigtig mange menneskers forhold til naturen.(som noget der befinder sig meget langt fra os) I stedet for som en del af os. Dengang jeg boede i storbyen VAR naturen noget meget langt væk. Tak for et fint digt med gode tanker fra Ulla

Hvor er det fint og smukt – råt og brutalt – sørgeligt.
Kan virkeligt godt lide: Noget i hende døde, andet blev levende..
VH. hans Ib.

Rigtig fedt synes jeg, det fungerer godt på sin helt egen måde. Er vild med de ordkombinationer du får bragt sammen her i digtet, det gir et helt specielt udtryk når man læser det op. Dog er jeg lidt usikker på slutningen og ordet "markmørkenit". Jeg savner lidt noget der bringer hele digtet sammen og giver det en fuldkommen-fornemmelse, men ellers et utrolig spændende digt. Tak.

Mvh Magnus

Ahmmmm, jeg forestiller mig nu, at du godt har fanget min intention, men for lige at være helt klar i mælet. Det var ikke min pointe, at du skal tilsigte at undgå at miste nogen i starten af digtet. Der er megen sandhed i, at et forsøg på at behage alle indebærer en større risiko for at behage ingen, end chancen for at lykkedes (med at behage alle). Det var kun en velment tanke, født i min uvidenhed om personer først i 20'erne og deres forståelse og brug af ordet. HVIS nu det betød, at du undervurderede effekten af lige det ord. Som sagt DIT digt, og din vurdering af hvilken effekt du vil skabe....så længe du ved, hvilken effekt det skaber. Min personlige læsning ville blot være bedre, hvis det, jeg opfatter som et meget tidligt stemningsbrud mellem linje et og to (ene og alene med det ord), kom mere flydende, snigende og senere. Hvis du gerne vil have bruddet tidligt (eller er uenig i det sker), then go nuts :)

I øvrigt har det været en ret konkret påmindelse om, at man - eller jeg i al fald - også lærer om mig selv ved at forholde mig til andres tekster. Det fik mig til at køre en søgning i min roman. 16 tilfælde af fuck/fucking. Så jeg er bestemt ikke hellig :) Selvom det ikke er meget på 75.000 ord. To fuck'er i indre dialog blev øjeblikkeligt ændret, og de 14 andre i dialog skal jeg lige sunde mig på og læse i sammenhæng. Mindst et par af dem er helt givet et resultat af, at jeg ville formidle frustration, men jeg forfaldt til det lette og ligetil frustrationsord, og det derfor skal redigeres. Så tak den anden vej rundt.....for din brug af fucking :-D

Hej Cille
Stærk tekst, i dyb kontrast til det den beskriver, skvattet, i det øjeblik du sætter ord forsvinder skvattet og i stedet træder en stærk kvinde op, jeg er enig med Rud prøv noget andet noget nyt, lad glæden og kreativiteten blomstre. Tak for ordene fra Ulla