Tusind tak! Ja, jeg glemmer det også selv, både at lytte og at se. Man vil jo så gerne tro det bedste om sine medmennesker, og jeg selv har en dårlig tendens til at putte andre på piedestaler, hyldende dem som mirakler og troende på at de kan forandre verden. At de er engle. Det er en svær lektion i livet, vel måske den sværeste og nemmeste at glemme, at mennesker indeholder både yin og yang-energi, alle, og at alle kan være både engle og dæmoner, på samme tid.

"at hade
er en let og doven ting
men at elske
tager styrke
som alle har
men som ikke alle er
villige til at øve"

~Rupi Kaur

(verdensberømt nulevende kvindelig digter, hvis værker er gratis online, på engelsk. Man kan blandt andet finde dem ved at søge på hendes navn, Rupi Kaur, i f. eks. Google Billeder, og dér se og læse hendes værker = hun laver næsten altid en tegning til hvert digt, der ligesom digtene alle er gratis online)

Kære Ulla, du har selvfølgelig fuldstændig ret, og det er skarpt iagttaget af dig - oprindeligt sluttede digtet her ved "I dit blik", og skriften derefter blev tilføjet forleden, i et andet flow. Det oprindelige var et akvarelmaleri, malet med i først røde og så bordeux farver, endende i en brun nuance. Jeg vil tænke over om digtet bedre kan hænge sammen som en helhed, måske med en sætning mere efter "I dit blik", inden at det bliver mere filosofisk/intellektuelt/mister jordforbindelsen; jeg tager hjertens gerne imod forslag, fra enhver! Jeg lærer vist aldrig "less is more", sådan som du mestrer :-) Tak for læsning og tak for konstruktiv, brugbar kritik :-)