Hej Niels,
ooookay, "'Altid er verden en kniv i ryggen"? Jeg dyrker ikke bitterhed så ellers tak... eller det bilder jeg mig selv ind i hvert fald. Teksten her er et personligt minde, og ikke et fortidstrip - forestil dig at du delte et personligt minde der betød noget for dig, og jeg skrev det samme til dig ("jeg synes du skulle skrive noget andet og mere aktuelt, end dit fortidstrip"). Kan man ikke få øje på omsorg i 2024, siger det mere om en selv, end det gør om verden - omsorgen er sgu da overalt, også i mig, og måske også i dig. Men omsorg er selvfølgelig afhængig af ligestilling.

Mvh Ansu
PS: undskyld for min tone, hvis jeg har misforstået din kommentar - jeg har dog før herinde set, hvordan du har kommenteret andres værker som var du en lærer og de elever - sagt i al respekt. Ingen omsorg uden solidaritet, ingen solidaritet uden ligestilling, og ingen ligestilling uden erkendelse af, at vi alle er elever, og ingen er mestre, hverken mig eller dig.

Hej Hawraa,
tusind tak for læsning og kommentar, det er værdsat :-)

Kærlig hilsen Ansu

Hej Ryan,
tak for læsning og kommentar. Det er interessant at læse din tolkning - for "helten" er i min verden faktisk "skurken" (en dybt menneskelig og forståelig en af slagsen, dog!!! Og også en "uskyldig" skurk, forstået på den måde at han bare er 'programmeret' sådan, jævnfør ordene om hans patriarkalske opvækst med en plads for bordenden, en "stærk" far og en lydig moder), og teksten er et FORSØG, nok mislykket desværre, på med metafore at beskrive den klassiske udøver af patriarkalsk overherredømme og -tænkning, der konfronteres med sin egen "synd" - en hovedperson der barnligt ønsker at besidde Kejserindens og Kejser-rigets kærlighed, troende at Hendes kærlighed er noget han kan vinde og besidde, ved at gøre sig fortjent til det. Teksten er lidt et forsøg på at vende kønsrollerne om, således at det for en gangs skyld er en mand/voksen dreng, der fejler 2 kvinders uretfærdige og tarvelige test om at "blive en vinder", fremfor kvinder der fejler testen, som der er så rig tradition for i litteraturen = altså, at på trods af at "helten" på en måde er uskyldig og bliver udsat for en uretfærdighed af Kejserinden og af hende der styrer Kejserinden, så er det også delvist selvforskyldt idet han villigt deltager i et spil og en overbevisning om, at kærlighed er noget at besidde, og ikke noget at påskønne. Kærlighed er et fald (to fall in love), en knæling - kærlighed er et tab af sig selv, en genfødsel, i min verden - er man ikke villig til absolut underkastelse for den elskede, til at sætte den elskede højere end sig selv (begge parter (!) - i en fælles dans, og ikke en strip af den ene eller den anden), så er det ikke kærlighed/ligestilling, men et magtforhold parterne imellem. Intet er mere simpelt end kærlighed, og intet mere komplekst = al visdom er paradoksal.

Anyways, jeg kan også selv sagtens relatere til hovedpersonen, og har også dyb sympati for ham, og for de aspekter af mig selv der gør det samme, ufrivilligt - spillet han deltog i, "kærlighedens", var svindlet med fra start! "Love is a losers game". Og jeg kan også i dén grad relatere til hellere at ville dø, end at knæle! Men... jeg tror ikke kærlighed er mulig uden knæling, fra begge parter vel at bemærke, og møde hinanden i øjenhøjde, sjæl til sjæl, uden nogen illusioner og uden noget (køns)magtforhold = ligestillet. Men selvfølgelig har jeg ikke selv opskriften på kærlighed, og jeg selv er ikke et eksempel at følge, og ved ikke en dyt om kærlighed (fortæller mine mange fiaskoer inden for feltet mig, i hvert fald). Så... hvem ved.

Jeg håber at teksten også kan læses lidt som en komedie, og at slutningen også kan tolkes som endende i en 3-kant :-P Hurra for korte tekster, der kan læses tvetydigt og forskelligt :-) Tak for din, og tak for at læse hertil!!

Også hjerteligt god påske til dig og dine.

Kh Ansu

Kære Hawraa,
tusind tak! Det vil jeg da tage med mig :-) Desværre lider jeg af kronisk migræne fra hjernerystelser, så længere historier er det svært at finde overskud til, men intet er vel umuligt :-)

Også hjerteligt god påske til dig og dine, og alt det bedste frem.

Kh Ansu

Kære David,
tusind tak for læsning og kommentar - og fedt at du gad at læse historien, trods du har læst den før :-)
Også tak for at sige at jeg har flair for historier - det vil jeg tage med mig.

Kh Ansu

Hej Johannes,

super fin tolkning! Tusind tak for læsning og spændende kommentar - digtet er kraftigt inspireret af filosoffen Jiddu Krishnamurti, hvis tænkning jeg selv ville kalde holistisk eksistentialisme. Jeg kan varmt anbefale ham hvis emnet har interesse; dels hans mange bøger, og dels hans taler på youtube, der alle handler om meditation, erkendelse og kærlighed.

Her et link til en dokumentar om ham og om hans filosofi, der har inspireret folk som Bruce Lee, Osho, Dalai Lama og Nina Simone; "The Challenge of Change" = https://www.youtube.com/watch?v=lWVtovuTRE0&list=PLxIfxBdMuflAXgHO_zJOpqVIcjudfqpZV&index=4

Og et link til en 3 min tale, om netop dét at gå hinsides ord, i erkendelse; "Freedom from the Known" = https://www.youtube.com/watch?v=3QSyAtniDas&list=PLxIfxBdMuflDcfoLVKNh95sxpgKSGurwM&index=1

Kh Ansu

Hej Andreas,

tusind tak for at læse og kommentere! Og hjerteligt tak for ønsket om medvind - hjerteligt i lige over :-)

Kh Ansu

Kære Poul Erik,
hjerteligt tak for læsning, og for kommentar! Det sætter jeg virkelig pris på, og det er dejligt at læse at du læser teksten sådan, hvor jeg tager betegnelsen mystisk som et kæmpe kompliment, og alle dine ord som inspirerende til at få skrevet mere af samme karakter - det er nu engang sådanne scenarier, af mystik og fredelig nydelse, som jeg helst vil fantasere og skrive om, hvilket er svært uden en frygt for at det vil blive misforstået - så rart at det ikke blev det, i denne omgang :-)

Hjerteligt tak igen, og hjerteligt god medvind frem!

Kh Ansu

Kære D,
det er jeg ked af at høre at du kan relatere til - jeg kender det godt. Idéen om at døden vil være en befrielse. Jeg håber at du også kan relatere til de andre dele af digtet, og til dine egne værker, hvor jeg læser sådan en hyldest af livet, at døden jo også vil være et tab af alt det gode. At døden vil betyde aldrig igen at se en larve blive til en sommerfugl, eller at lugte til nyslået græs, eller blot at kunne tage en dyb vejrtrækning og smage på luften, som var luften ens mest velsmagende yndlingsret - altså de øjeblikke der minder én om at de små ting i livet er værd at kæmpe for. En kamp der jo også til tider kan føles som dans - selv når man danser med sine "modstandere", en drabelig dans på torne måske, men en dans og ikke en kamp, ikke desto mindre.

"Livet måles ikke af antallet af åndedrag vi tager, men af de øjeblikke der tager åndedraget fra os." - Maya Angelou, en poet og forfatter der udelukkende skrev om håb, og om at finde livets mening i de små øjeblikke. "Håb er altid ledsaget af fantasien, af viljen til at se hvad vor fysiske miljø dømmer umuligt. Kun det kreative sind kan bruge håb. Kun et kreativt folk kan udøve det." - Jericho Brown

Jeg håber at du genvinder din frihed uden at dø, f. eks. når du er kreativ - jeg selv gamer meget for tiden, og også dér føler jeg mig kreativ, særligt i strategispil - kreativitet er så meget! Gudskelov behøver det ikke været et produkt hver gang man laver, hvilket din enorme samling af værker herinde jo er et vidnesbyrd om - altså at du har passion og lidenskab - frihed uden døden :-)

Tak for læsning og for kommentar! Alt det bedste til dig og dine!

Kh Ansu

Kære Mette,
spændende analyse! Tak for læsning og kommentar, og tak for at sætte ord på din tankeassociation i forbindelse med det. Dejligt at du kender til "det forjættede land", som jeg kalder "det stiløse land", hvilket også er titlen på min digtsamling indtil videre - stiløst land fordi at ingen vej fører dertil, da det som du skriver er frit, og fordi der desværre ingen opskrift findes på det - altså på øjeblikket hvor man uden at ville det PLUDSELIG får øje på noget fængslende - en smuk myre, en mystisk bille eller en fascinerende lysstråle, f. eks., og pludselig er livet meningsfuldt, smukt og genialt, inden det så et øjeblik efter er absurd igen. Men selv om man, eller jeg, ikke kan beskrive dét øjeblik, så ved man alligevel at et frø er plantet, i bedste fald.

Tak også for dine ord omkring udgivelse - jeg håber at du har ret, hvis jeg ellers nogensinde får mig taget sammen til at skrive synopsis, indledning og nummere digtsamlingen :-)

Alt det bedste til dig og dine, og hjerteligt god medvind frem :-)

Kh Ansu

Kære Hawraa,
hjerteligt tak :-)
Fedt hvis digtet taler ind i noget universelt og relaterbart! Tak for læsning og kommentar, og alt det bedste til dig og dine :-)

Kh Ansu

Kære Maria,
tusind tak! Ja, og alle fortjener sådan at blive anerkendt, uanset hvem man er - ingen er alt, men alle er noget. Ingen ved alt, men alle ved noget. Ingen kan alt, men alle kan noget. Jeg håber at digtet taler ind i dette :-)
Tak for læsning og kommentar, og hjerteligt god vind frem!

Kh Ansu