Hej Mons
Tusind tak for din kommentar. Igen må du undskylde mit sene svar, jeg har ikke været online.
Jeg er meget glad for din ærlige kommentar. Jeg er ikke uenig i, at mit kapitel er langtrukken - måske også for detaljeret beskrevet, så det i stedet bliver træg og kedeligt at komme igennem. Det var naturligvis ikke hensigten undervejs.
Når jeg læser det igennem nu, og det har jeg over et stykke tid gjort mange gange, er jeg helt enig med dig i, at det er let at falde af vejen.
Det har jeg nok også selv gjort, og måske det er derfor at jeg har så svært ved at fortsætte og komme videre.
Tak for din ærlige kommentar :-)

Rebecca Rahbek

Mange tak for dine venlige ord. Det sætter jeg stor pris på. Jeg forstår helt, at du ikke skriver mere her, og det respekterer jeg. Jeg prøver at lytte til mig selv, så jeg kan finde ro og tryghed igen.
Jeg kommer over det og bliver stærkere.

De bedste hilsner
Hawraa

Hej Torsten

Mange tak for dine ord. Det betyder meget, at du mærker det.

Vh.
Hawraa

Mange tak for dine varme og rørende ord. Det betyder mere, end jeg kan sige. At du læser med så åbent et hjerte og spejler dig i ordene, gør mig dybt taknemmelig. Det glæder mig, at du mærker omsorgen og fællesskabet i digtet, for netop det ønskede jeg at række ud med. Tak fordi du ser, føler og deler.

Vh.
Hawraa

Hej Ryan.
Tak for din kommentar. Der var mange der holdt af ham, og han var ikke alene, da han gik til det hinsides, som han selv kaldte det. Det var også min eneste trøst, fordi jeg så bedre kunne klare mit eget dybe had til ham, og som jeg alligevel aldrig kunne fortælle andre om. - En svækling det var han ikke. Jeg har skrevet digtet sådan, fordi det er mine egne meninger eller følelser der styrer det, havde brug for at få ham gjort lidt lille. - Ellers har jeg altid været underlagt så mange, og jeg er stadig ikke modig nok til at skrive alt, fordi jeg altid får så ondt af andre. -

Hej Inge.
Tak for din kommentar. Ja, der er så meget der sætter sig spor i ens liv, noget mere end andre. Men som du også skriver: Livet går videre.

Hej Ulla.
Tak for din kommentar. Måske har du ret i, at digtet også er lidt kryptisk, - tilbageblikket er fra nogle bestemte år, jeg husker som nogle af de værste i mit liv, også på grund af andet end ham. - Min far blev meget gammel, og han var ikke decideret alkoholiker, men levede sundt, det var kun i en bestemt periode, han kunne drikke for meget.

Hej Daniel
Ja, lige præcis det er i fællesskabet, vi løfter både hinanden og dem, vi er sat i verden for at hjælpe. Tak fordi du genkender det og sender fine ord retur.

Vh.
Hawraa

Hej Niels,
Mange tak for din varme og reflekterede besked. Det rører mig dybt at høre, hvordan dine mange års erfaring som SOSU-assistent stadig bærer frugt og giver mening særligt i de øjeblikke, hvor menneskelige forandringer får lov til at spire. Ja, begrebet recovery rummer så meget håb og livskraft, og det glæder mig, at du genkender denne taknemlighed, som opstår, når vi som fagpersoner får lov at være vidner til en andens rejse. Og ja, mine medarbejdere fortjener al den stjernestøv det er sammen, vi løfter.

Jeg elsker mit arbejde, men jeg har besluttet at opsige min stilling. Jeg har tidligere været udsat for overfald på et andet arbejde, og efter endnu et fald i går, mærker jeg, at jeg har brug for at få lidt ro indeni. Det er ikke en let beslutning, for jeg kommer virkelig til at savne mine stjerner men nu er tiden kommet til at passe på mig selv.

Tak for dine ord og godhed.
Ønsker dig også en rigtig god aften.

Vh.
Hawraa