En meget fin lille tekst, man hurtig drages ind i. Velskrevet og gode beskrivelser! Godt gået!

Åh, en fin lille tekst om et forholds skævheder.
Den romantiske, "perfekte" ferie står i skarp kontrast til Sørens bitterhed, analkløe og udslæt.
Søren bruger så meget tid på at være irriteret, og da han endelig beslutter sig for at leve i nuet, er det for sent.
Som læser bliver man fanget i den frustrerende situation det er, både at holde af og være misundelig på en person på samme tid.

Puha, sikke en trist historie :-( Men desværre jo nok ikke så urealistisk endda. Men SÅ sørgeligt. "Hun er ikke ensom. Hun føler sig ikke direkte ensom." Argh! Man får jo helt ondt af den bette tøs. At tro, at det er den måde, man finder anerkendelse på :-( Får næsten lyst til at tude på hendes vegne.

En barsk, men velskrevet tekst, synes jeg.

Hej Erik.
Jeg læste lidt af starten på dette kapitel, gik tilbage til første kapitel, og læste hele din tekst i ét stræk. Det er virkelig en spændende og fed historie, du har skrevet.
Det er så svært at holde af de tre brødre. Jakob er ynkelig, Theodor er selvhøjtidelig og Viktor er skamløs, og i baggrunden mærker man den tavse patriark. Den eneste, der opfører sig nogenlunde anstændigt, er Henrik, der bliver udnyttet på det groveste.
Jeg kan se i teksten, at du har sat dig ind i tidsperioden, og jeg kunne ikke finde nogen fejl. Det er fedt med referencen til "Mikaël" af Herman Bang - jeg går ud fra, at den skal sammenlignes med Viktors forhold til Henrik.
Jeg kunne godt have tænkt mig mere opbygning til spøgelseshistorien, man fornemmer, at du er mere interesseret i historien om Henrik og Viktor, og det får spøgelseshistorien til at virke mærkeligt påklistret.
Ellers en rigtig god historie, og jeg vil straks kaste mig over flere af dine historier.

Det her er noget af det mest gennemførte, jeg har læst på fyldepennen. Nok er den flere år gammel, men jeg synes virkelig, at det var en interessant oplevelse at læse. Min hjerne arbejdede hele tiden på højtryk, og jeg glemte fuldstændig at jeg bare sidder på mit værelse. Bravo.

I starten var jeg meget forvirret. Det var nok det med "Dreng" og "Drengen", at jeg ikke helt kunne finde rundt i, hvem der var hvem.
Men så var der et eller andet, fangede mig. Virkelig fangede mig. Og jeg har egentlig ikke noget konstruktivt at sige, men jeg elsker dit sprog, din måde at skrive på. Gentagelserne.
Og jeg synes, at denne tekst er ret fantastisk.

- Clara.

Kan godt lide din tekst. Du får en del ud af en sandwich.Der kunne dog godt skæres lidt i den. Keep up the good work.

Hej Erik, det er en vældig fin miljøskildring du giver her af en flok forhenværende gymnasiekammerater, der stadig hænger sammen og hvor festerne bare ender i gråd og jamren - ja, med Haralds udtryk, Horton-saga pis, og så til sidste er de bare venner igen. Hele tonen og den forvirrede stemning rammer du godt, men måske er det lidt forvirret også for læseren, da der er mange aktører, og man flere gange er nødt til at gå tilbage for at få repeteret, hvem der var hvem. OK, de hører jo alle med til miljøet og hele halløjet, og det er en fin detalje med kvinden, der kommer ud og spørger, som de undskylder overfor hele tiden. Harald har jo nok fået et noget andet perspektiv efter lægens dom, og jeg kan godt lide hele ironien i, at han ikke kan holde ud at høre nogen tude over, at deres liv er forbi - et for ham nok noget lemfældigt brugt udtryk! Ja, vældig god historie, ind imellem lidt svær at følge, men ellers fin. VH Mons

Og dette er da en mærkværdig måde at mishandle sproget på.
Og du slipper godt fra det. Sprogligt er det vist temmeligt ukorrekt, men alligevel ku' jeg ik' la' vær' at trække på smilebåndet...
Og i dag er vejret meget bedre!
Hilsen
-levi

Bestemt meget sigende, og en god leg med et vigtigt ord man egentlig ikke tænker så meget over.

Den er virkelig meget illusionsløs, din tekst, og det er nok derfor jeg godt kan lide den. Du kunne godt få læseren til at identificere sig mere med hovedpersonen ved at give flere udtryk for hans tanker og liv generelt, jeg tror at det ville gøre teksten mere interessant at læse.
Men jeg kan vældig godt lide dit sprog og idéen i din tekst. Fedt at hovedpersonen kalder sig selv for 'Dreng' og drømmefyren for 'Drengen', så er magtforholdet ligesom lagt.
God idé :)

- Mie

Hrmmm, synes ikke der er så meget gyser over denne novelle. Du kunne godt beskrive berøringerne mere skræmmende, hvis din hensigt var at få læseren til at gyse. Som novellen fremstår nu synes jeg mere den minder om en potentiel kærlighedsnovelle - omend den ene part ikke nødvendigvis er helt normal (selvom vi faktisk ikke rigtig ved om der er tale om et spøgelse eller bare en behændig mand, der er kommet ind på anden vis). Filmen som den anden kommentargiver hentyder til synes jeg også jeg kan huske noget om. En enlig mor, der bliver voldtaget af et spøgelse... Men det er jo ikke det du nødvendigvis er ude i her, hvor 'spøgelset' virker anderledes omsorgsfuldt - og hvor kvinden ikke lader til at have meget imod tilnærmelserne.

Anyway, jeg synes afgjort din novelle har potentiale, og da du bevæger dig inden for den overnaturlige genre (min foretrukne) skal jeg klart lige tjekke om du har skrevet mere. :)

Jeg blev bare nødt til at læse den færdig...! Den minder mig faktisk om en film jeg engang har set.. :)

Titlen er fængende, ansporende. Og teksten lever på imponerende vis op til den. Jeg er enig med tidligere kommentarer: det er et flot portræt.

Nu ligger den i kategorien ”blandede tekster” og dermed er der jo et større spillerum, hvad angår selve teksten. Og hvis du ikke vil ”mere” med den, er den udmærket, som den er nu.

Vil du bygge videre på den, kan du evt. forsøge dig med et mere præcist sprog, eksempelvis ”høj, pumpende musik, der fylder luften og blokerer for enhver samtale” –> ”høj, pumpende musik fylder luften og blokerer enhver samtale” (”der” og ”for” udgår). Det er afgjort i småtingsafdelingen, men de små og reelt unødvendige fyldord tager lidt af intensiteten ud af teksten og det er synd.

/Gitte

Hej Erik, smukt portræt i ord af en ung pige, der i virkeligheden er fastlåst i en rolle og bare skal blive ved. Kan godt lide din hentydning til H. C. Andersen med de røde sko. Det er lige før, den kunne blive en længere historie, hvis man spurgte: hvordan er hendes hverdag resten af ugen? Det er godt nok meget korte sætninger, men det gør ikke noget, for det giver indtryk af hendes fart. Dejlig tekst. VH Mons

Jeg kom til at tænke på "Manden i mængden" af Poe her, hvor hovedpersonen "lever" af at være i nærheden af andre mennesker...

Jeg mangler måske lidt personlighed i teksten...

Eller er det med vilje ?

Novae/Mikael

Hej igen Erik – jeg har lige et par vigtige tilføjelser til min tidligere kommentar.
Der er meget Hemingway i din fortællerstil derved, at du fortæller ganske lidt af det, der sker eller kunne ske. Størsteparten af historien må læseren selv skabe udfra de hint, du lægger fx de forventninger du skaber til, at historien kulminerer med ’total bitch-fight’.
Så er der ’krykken’, som mystificerer ikke kun jeg-fortælleren, men så sandelig også læseren. Læseren tænker:vil de unge mennesker mon støde på den krykkeløse invalid i lemlæstet tilstand eller hvad? Krykken er den røde tråd i fortællingen og binder de mange tilfældige småhændelser sammen.
Endelig kan jeg godt lide, at de unge mennesker ikke er totalt udflippede, men snarere almindelig gymnasieungdom, der stjæler lidt af deres eksamenslæsningstid til at flippe lidt ud, men også kun lidt. De retter sig pænt ind efter politiets irettesættelser, de har dårlig samvittighed over, at de tager let på lektielæsningen og de bekymrer sig over den stakkels invalide, der har mistet sin krykke.
Men fortællingens helt store kup er, at den er så vibrerende og fascinerende, skønt der ingenting sker. Jo, det gør der så, men kun i læserens fantasi!

Hej Erik Olsen. En herlig læseoplevelse! Historien vibrerer af liv, af uforudsigelighed, af unge mennesker der tager livet alvorligt dvs. de tør leve det, tør røre det uden at ane, hvor det fører hen. Tidligt i historien aftales tøsetæv til en veninde, der har været på kærestekapring. Total bitch-fight, aftales det. Man læser spændt videre. Så pudses jeg-fortælleren på en lebber, ’Klap hende i røven”. Det tricker lebberen til at ville snave. Sådan kører det op og ned ad Strøget, mens samvittigheden hvisker ’EKSAMEN’. Og så er der historien med krykken, som jeg ikke skal røbe.
Jeg synes det et kup af en fortælling. Fortællertonen og dialogerne falder helt i hak med disse unge menneskers mængeri med alt og alle dvs. livet. At der ikke kom noget ud af ’total bitch-fight’ er fed fortællerteknik, hvor alt kan ske eller ikke-ske. – “Sånt är livet”, som Anita Lindblom synger.

Ja, Va pensiero! Familieidyl, alle roder, et grumt billede af en ganske almindelig familie.

Jeg har nu læst alle de noveller du har på Fyldepennen, og du er altså rigtig god.

Egentlig er jeg mere til handlingsprægede noveller, men kan sagtens sætte pris på dine, hvor der ikke foregår så meget på overfladen, men så meget mere under den.
Kåemer

Addr! Jo, det må bestemt være mid-life-crisis. Nu har man gjort det normale det halve af livet, så må det være på tide at prøve med det unormale, så livet kan blive ved med at være nyt. Men jeg ville nu ikke gå til de yderligheder, og jeg vil slet ikke være med på den sandwich.
Kåemer

En ond historie. Det er måske ikke så let at være papstoresøster, men åbenbart decideret forfærdeligt at være paplillesøster.
Kåemer

Hun skulle have give den dumme datter flødebollerne i hovedet, og måske gemt nogen til at tvære ud over resten af familien - Ja, og så skulle hun gemme en enkelt til sig selv, som hun skulle nyde med velbehag. - Jeg tror jeg vil over til købmanden og købe negerkys. Jeg kalder dem også negerkys, selvom jeg ikke vil insistere på det. Jeg synes da det er et smukt ord. Jeg har da fået et kys af en neger, det var sødt, blødt og godt, men slet ikke som en flødebolle.
Kåemer

Hov nu blander jeg vist kommentarene sammen. Denne skal stå her:

Ja, hvad trænger man egentlig til? I hvert fald ikke det andre mener man trænger til. Så er det et spørgsmål om man selv kan finde ud af det. det er ikke alle der kan. - Nå, han trænger vel ikke til en lungebetændelse, og da slet ikke til at drukne - selvom han måske føler det sådan i øjeblikket.
Kåemer