Hej Erik :)
Sågar er vel også såvel?
At noget forekommer i magt og vælde?
Ellers er meget meget kryptisk digt.

D

Tungen lige i munden her. :-)
Det er fedt at blive udfordret i sin læsning af et digt, der ikke er ligetil, og som man skal læse flere gange for at forstå paradokserne. Min yndlingslinje er: “Mod og stand – de er dygtige konkurrenter”.

Hej Erik

Kan godt lide din kærlighed for ord og den fine tolkning af modstand :-) Synes det er genialt. For det er simpelt og alligevel fylder det så meget.

Du taber mig lidt i sidste vers, som bliver meget abstrakt, men tak for din leg med ord.

Kh
Jens

Hej Erik.

I 2018 var jeg dommer ved en digt-konkurrence i Nordjylland. Det her digt minder en del om en af deltagernes - det er meget esoterisk og reflekterende - men tillader og respekterer både læserens tid og intelligens.

Du bliver nok ikke overrasket over, at deltageren jeg sammenligner det med, vandt konkurrencen uden besvær.

Vh. Tommy

PS: nå jo, biologisk set er vi maver der har skabt hjerne og krop som instrumenter (fra en-cellede organismer), og svaret på hvem vi er findes måske ikke i sindet men i maven og tarmsystemet :P Et træ, en blomst og rødderne i jorden er tilpasninsdygtige ligesom os, de har en intelligens, og måske også svar. Neocortex er såvel en velsignelse som forbandelse

Hej Erik,

mega spændende spørgsmål!! Jeg har selv tænkt meget over det samme, og har intet svar, selvfølgelig. "Jeg tænker, ergo er jeg til. Jeg føler, ergo tilbliver jeget". Selvfølgelig er alle mennesker, alt i verden men særligt levende, dynamiske væsener, summen af deres handlinger og valg. Et objektivt billede af sig selv er SÅ lokkende at finde i andres syn på disse handlinger og valg! Men objektivitet er meget - er sprog objektivt? Vil ethvert svar formuleret i sprog ikke være betinget af sprogets subjektivitet? Vender man sig derimod imod matematikken som et svar på hvem man er, støder man uundgåeligt på e=mc2. Altså på relativitets-teorien, abstrakt forstået. Med matematik tænker jeg også på vibrationer/energi/musik. 'Musik er hvordan følelser må lyde'.

Jeg selv føler at jeg er som yin-yang i bevægelse - at de absolutte begreber som jeg kan tilknytte hvem jeg er, og hvem jeg vil være, ikke er modsætninger, skyld i indre konflikt, men er forudsætninger for hinanden - at den tese jeg frembringer, og dens antitese/antonym, kun vil være ét aspekt; syntesen af tese og antitese et 3. aspekt. Altså at når alt er relativt, så er jeg det også selv, og hvem jeg er, objektivt, vil altid være en subjektiv vurdering uden et reelt svar. MEN;

'What is real? That which is indispensible" (citat fra første sæson af tv-serien Westworld). Altså, hvem er jeg? Min fortid er minder, min fremtid er fantasi, så hvem er jeg, lige NU, i øjeblikket der allerede er gået eller kommer? Jeg er mystik, jeg er uerstattelig, unik, uden definition, i det ukultiverbare nu. Vil jeg vide hvem jeg er, eller hvem jeg var? Der ér en stor forskel. "When I let go of what I am, I become what I might be" - Lao Tzu. Altså, det eneste objektive, i sandhed objektive, svar på spørgsmålet må være at jeg/du er uerstattelig, i nu'et, alt andet vil være subjektivt. "Vi tilstræber væren, men ikke-væren er hvad vi bruger" - Lao Tzu. "At være er så meget vigtigere end at tilblive" - Jiddu Krishnamurti. Som de siger i A.A og N.A ; jeg beder for styrke til at acceptere hvad jeg ikke kan ændre, mod til at ændre hvad jeg ikke kan acceptere, og for visdommen til at kende forskellen.

mvh Ansu

Skrevet kort og godt. Og ja vi vender blikket fra fra fremtiden
Havde de gamle aldrig i deres liv på jorden været bange for fremtiden, eller er de bange for jordens fremtid NU

Tak for et godt digt!

En indholdsmættet tekst, som emmer af optimisme trods den afsluttende forskrækkelse. Godt skrevet :)

Utroligt smuk tekst.

Velskrevet. Romantisk. Højtideligt. t.a.k. f.o.r. d.e.t.

Smukt tekst. En hyldest til kærlighedens mange ansigter.

Gode udtryk.

´...der vil vi igen se den samme verden på ny....menneskets - kærlighedens by´. Så fine ord.

Tak

Kh

Christina

Flot beskrevet om konflikten med eget selv billede, som kan være meget forvirrende og rodet.

Tak for din ærlighed

Kh

Christina

har lige læst og kan godt lide men er for træt til at kommentere din dybestekærlighedsudensidestykke

Et usundt øjebliksbillede man nok ikke glemmer - tak for et kig ind i fortiden

Så fedt skrevet!

Tror mange kan relatere til netop den følelse og de tanker du beskriver her. TAK!

Hej Erik.

Interessante og måske lidt hårde selverkendelser du har beskrevet.

Jeg tror ikke, at du (man) kan betragte sig selv hverken udefra eller objektivt i det hele taget, men snarere mærke grundigt efter indvendigt og tage stilling til hvem du er. Når du har defineret dit ankerpunkt, er andres meninger muligvis interessante input i mange sammenhænge, men dog ligegyldige i forhold til dit selvbillede.

Hej Erik

Det er nok et af de helt grundlæggende filosofiske spørgsmål du bringer i spil og jeg gætter på, at du over tid er nået til forskellige svar, som hver især indeholder nye filosofiske spørgsmål.
Jeg kommer med min kommentar, fordi jeg synes dit spørgsmål er godt og også lidt drilagtigt, fordi det dybest set ikke kan besvares, men får mig som læser til at tænke over bevidsthedens dilemma: Hvem er dette "Jeg" som tænker tanken?

Venlig hilsen
Ronn

Ha-ha! Rigtig sjov lille sag! Tillykke med, at I har holdt sammen - og stadigvæk er glade for alt det SØDE - i alle sine afskygninger :)!

Jeg er enig med Poul i, at den sagtens kan strammes lidt op - men historien er SØD!

Det er en rigtig SØD sag.
Dog finder jeg den for kalorierig
kan godt undvære den megen glasur...
Kort sagt: Der er visse versefødder der halter og jeg synes helheden er for lang...kort og godt ville trække godt i smilebåndet...for det er en kær historie.
Poul (Blækhuset)

Er du også ven med Bowie?...herligt.
Lækkert lille skriv, som på mange/alle måder drejer og vender eksistens...og det drømme er gjort af...er der noget på den anden side?
Jeg blev sat op på et Metaplan niveau...nærmest som fluen på væggen...lige indtil du klaskede til mig...tror du ikke vi fluer har ret til liv...så vi også kan vende tilbage...

Tak. God læsning.
Poul (Blækhuset)

Supervildtfedt, Erik SEJR. Den her sejrer du, synes jeg... :-)
Der er noget ikonisk og noget småreligiøst, spirituelt over at bruge noget så ikonisk som Bowie som sit udgangspunkt, hvilket dufter så fint af eksistentialisme. Der er også en tomgang i teksten, f.eks. din begyndelse: "Jeg har selskab af Bowie - han har på en eller anden måde givet sig tid ( til derovre på den anden side af det hele ) at holde mig med selskab et par timer", hvis du ser hvad jeg mener? Det understøtter gemte tomhed, som jeg absolut ser i dette.