Vi dragede paralleller - i en omsiggribende virkelighed
Spurgte os selv, om alle blot søgte efter retning -
Som om virkeligheden havde forandret sig til ukendelighed
Og vi måtte bare klynge os til en fortid der syntes væk.
Jeg rejste mig stålsat op i tanken om at der var brug for os alle
At vi måtte gå samlet i tanke og sind
Fornyelse gennem samling - også selvom mange lå døde
Jeg opfattede ingenlunde den kvælende stilhed der også slog ihjel
Solen skinner i nat og disse tåger der omslutter os vil ikke være
Og vi står som det jordens folk der har kæmpet længe før
Længe før vi selv var - vi er generationers sejre
Ansigterne vendt mod det usynlige - vi skuer klart.
Og vi river torne med os nat og dag - jeg oplevede dig dø
Men tilgiv mig jeg er videre - jeg lever
For hvor går du ud når jeg bliver hér - adskilte lever vi videre
Og jeg bliver i ét nu forskrækket; er jeg også i morgen.