Seneste kommentarer

52 minutter siden
Mette Boe Christensen (MollyTrine)
Amuletten
Hej David.
I lang tid kunne jeg ikke lade være med at grine indvendigt af Atissa og hendes nye sprog påvirket af amuletten, men efterhånden fandt jeg ud af, at novellen også er uhyggelig, og at den faktisk ender som en sand gyser. - Men du skriver godt og spændende (bortset fra nogle få stave og slåfejl), og man opdager Atissas meget gode sider, bla. hendes behandling af katten Artemis. At gorillaen får amuletten foræret efter hendes forfærdelige død bliver en trøst for mig som læser, trods alt, - så forestiller jeg mig, at dens magiske virkning bliver smukkere for den. - Jeg tåler nok ikke rigtigt en gyser. -
52 minutter siden
1 time, 21 minutter siden
Mette Boe Christensen (MollyTrine)
Caminoen
Hej Kirsten.
Jeg ved ikke, hvad caminoen er, men det kan kun være noget meget smukt, som du har haft store drømme om. - At du skriver "og efterlod mine længsler ensomme tilbage" og "blev jeg modig og ny beruset af lemon duft" og "efterlod min tvivl ensom tilbage", læser jeg som, at du går ind i din drøm der bliver til virkelighed. Det er som om, du finder sig selv i glæde ned gennem digtet og ender i en varm kærlighed. - Smukt skrevet.
1 time, 21 minutter siden
1 time, 56 minutter siden
Mette Boe Christensen (MollyTrine)
Inspiration
Svarkommentar
Hej Inge.
Jeg er glad for, at du kan læse mit digt flere gange og ser den poesi der er i det. Ja, foråret er på vej igen, godt årstiderne skifter, for der er noget smukt og godt ved dem alle. - Tak for din kommentar.
1 time, 56 minutter siden
2 timer, 1 minut siden
Mette Boe Christensen (MollyTrine)
Inspiration
Svarkommentar
Hej igen.
Ja, sommetider er det bedst at vente. - Jeg har nok brændt en masse af i min sidste roman der ikke engang er et år gammel endnu, og at meget er på grund af den. Og nej, jeg er tom, og har ingen ideer overhovedet til at begynde på en ny roman endnu, - kan heldigvis ikke kigge ud i fremtiden, og man ved jo aldrig. - Tak for din kommentar.
2 timer, 1 minut siden
2 timer, 16 minutter siden
Mette Boe Christensen (MollyTrine)
Inspiration
Svarkommentar
Hej Ulla.
Jeg er glad for, at du forstår meningen og kan relatere til det. Det betyder meget med kommentarer fra andre der skriver, fordi man opdager, det bliver forstået. Også derfor er Fyldepennen så god, fordi det er så vigtigt at have forbindelse med andre forfattere og mennesker der skriver. - Tak for din kommentar.
2 timer, 16 minutter siden
2 timer, 24 minutter siden
Mette Boe Christensen (MollyTrine)
Inspiration
Svarkommentar
Hej Stig.
Jeg er glad for, at du forstår hvad jeg mener og genkender det fra dig selv, "gnisterne" som ikke vil blive, men kun strejfer een og forsvinder igen. Men det er også rigtigt, at noget kan blive hængende, som du skriver, noget at holde fast i og måske bygge videre på, hvis man vil. - Som du før har skrevet om, så kan inspirationen også arbejdes ind, jeg forstår godt, hvad du mener. For mig er digte bare mest spontane og direkte, hvor jeg f.eks. altid arbejder meget mere med en roman. Tak for din kommentar.
2 timer, 24 minutter siden
2 timer, 35 minutter siden
Mette Boe Christensen (MollyTrine)
Inspiration
Svarkommentar
Hej David.
Du har ret i, at det er en slags dødvande at gå rundt i, når inspirationen ikke rigtigt vil indfinde sig. Måske har vi alligevel brug for den slags pauser et eller andet sted engang imellem. - Tak for din kommentar.
2 timer, 35 minutter siden
8 timer, 38 minutter siden
Pia Hansen
Alle mine synder
Hej Stig.

Særdeles velskrevet kortprosa om en person, der mest lever i en virtuel verden.
Troværdigt at jeg-fortælleren ikke ved. hvordan, han skal ændre tingenes tilstand,
Virtuelle bekendtskaber er meget rare at have, men man skal nok ikke tillægge dem for stor betydning.
Jeg føler faktisk med personen. jeg skulle lige læse to gange, for at helt at fange, hvad der foregik, men så var jeg indfanget :-)

Vh. Pia
8 timer, 38 minutter siden
9 timer, 7 minutter siden
Pia Hansen
Da Victor købte en Playstation - m.m
Hej Lejsy.

Det er virkelig en go og meget fint fortalt hverdagshistorie, fortalt med et glimt i øjet.
Historien er som taget ud af virkeligheden. Tror mange forældre har oplevet noget lignende. Godt pengene blev ført tilbage, så familien kunne få en god jul.
Jeg nød historien.

Vh. Pia
9 timer, 7 minutter siden
9 timer, 12 minutter siden
Pia Hansen
Vrede
Svarkommentar
Hej Sig.

Din rosende ord varmer virkelig!
Tænk at du mener teksten er usædvanlig medrivende.
Hrm? Der findes faktisk en mulig fortsættelse, men inden jeg måske publicerer den, skal den lige ses efter.
Jeg havde ikke lige tænkt krimigenre, men tjoh - måske? :-)
Tak for kommentaren.

Vh. Pia :
9 timer, 12 minutter siden
9 timer, 42 minutter siden
Pia Hansen
Duellen
Svarkommentar
Hej David.
Tænk at du helt glemte din kaffe .Det tager jeg som en kompliment :-)
Det er noget siden, jeg skrev historien, så jeg havde næsten glemt at de der orker blandede sig i den. Hvis jeg får skrevet videre er der en grund til at de er med. Som novelle kan det være, de skal bortvises.
Dejligt at du synes, den er både god og spændende.
Tak fordi du læste og kommenterede.

VH :-) Pia
9 timer, 42 minutter siden
15 timer siden
Inge Erhard (Inghard)
Inspiration
Et rigtig flot digt som fremhæver dit poetisk talent. Et digt man kan læse flere gange med eftertanke. Foråret kommer snart og nyt begynder, måske det er det du længes efter.
Mange hilsner Inge
15 timer siden
16 timer siden
Inge Erhard (Inghard)
2025 - hvad sker der
Svarkommentar
So vidt jeg ved vil Grønland være selvstændig. Mvh Inge
16 timer siden
17 timer siden
David Hansen (David H)
Hjerteblod
Hej Ulla
Jeg tolker diget som man er stavnsbundet af sin by og de begrænsninger hjerteblodet fører med sig. Tænker man sagtens kan tolke digtet anderledes, men det er som sagt bare mit bud på indholdet.
Dejligt med en minimalistisk tilgang som generelt kendetegner dine digte. Det fungerer rigtig godt når man læser digtet op i hovedet. Tak for at dele.
Kh David
17 timer siden
17 timer siden
Ulla Hexibru (heksemutter)
Inspiration
Ikke jage ville jeg skrive men vente og se hvad der kommer?
Du har også lagt en bog bag dig, måske samler du materiale til noget NYT?
Gode tanker fra Ulla
17 timer siden
17 timer siden
Stig Colbjørn Nielsen (Colbjørn)
Vrede
Hej Pia!

Gamle dage, javist; men eviggyldig problemstilling skildret usædvanligt medrivende. Som læser suges man ind i teksten, og den fortættede spænding, du bygger op, den bliver netop ikke udløst! Godt skrevet. Her sidder man som læser efter sidste ord og nærmest råber efter dig, "Pia, for pokker da, kom nu med fortsættelsen!"

Historisk novelle ovre i krimigenren? Du er da heldigvis ikke helt almindelig som forfatter!

Mvh
Stig
17 timer siden
17 timer siden
Ulla Hexibru (heksemutter)
Inspiration
Hej Mette
Ja inspiration er en sær størrelse.
Den kommer ofte i et lysglimt som du beskriver det.
Egentlig synes jeg du gør det rigtige, ikke men vente og gribe det der kommer.
17 timer siden
17 timer siden
Stig Colbjørn Nielsen (Colbjørn)
Alt det, mine forældre ikke var, gjorde mig...
Hej Christina!

Smukke ord om en dybest set frustrerende barndom og opvækst. Måske var det din evne til at tilpasse dig, som gav dig lys i noget, der oplevet udefra ellers ligner en tristesse? Det kan også være den evne; men i trimmet udgave, har givet dig styrken til senere i livet at finde nogle af tilværelsens lysere sider. Du berører indirekte også din egen sårbarhed. Meget af det du gør, af det du bygger op omkring dig som din tilværelse er også det nødvendige forsvar, som ikke må vælte!

Nå ja, det var så nogle af de tanker, dine stærke ord i den velformulerede tekst satte i gang i mit hoved.

Mvh
Stig
17 timer siden
19 timer siden
Stig Colbjørn Nielsen (Colbjørn)
Inspiration
Hej Mette!

Det, der lige fangede ikke blot min opmærksomhed; men pludselig stod i genkendelsens klare lys, det er dine ord: "før et træt lille overskud / til endelig at skrive / rammer mig som små nye stjerner / der slår gnister, / rører mig meget lidt / og forsvinder ud igen." Jamen, det er jo oftest sådan inspiration kigger ind i bevidstheden og ligesom siger: "Fang mig, hvis du tør!" Så kan den være borte igen. Alligevel er det sådan, at hver eneste gang en inspiration, selv nok så kortvarigt, har været på besøg i bevidstheden, så bliver noget hængende. Lige den nat, den uge, den måned eller så, ja, der var vi måske for trætte, for uoplagte eller for påvirkede af noget i næromgivelserne til lige at kaste lidt kvas op til inspirationsgnisten kunne fænge i. Alligevel, så ved vi, og du ved det også, for du skriver det til sidst, at "...som en fe / kan tænde stjerner, / opstår de nye en dag." Altså, du beroliger alle os andre med din sikre viden om, at inspirationen altid på et tidspunkt vil komme tilbage til os; men aldrig, når vi venter på den.

Mvh
Stig
19 timer siden
19 timer siden
Stig Colbjørn Nielsen (Colbjørn)
Blot en tøs
Svarkommentar
Tak David, fordi du har brugt tid og ressourcer på mit digt i udkast. Det er en rigtig god Beta-læsning at få på det.

Udgangspunktet er det traditionelle mand/kvindeforhold, der vokser sig skævt og brydes. Jeg har forsøgt at gengive netop bitterheden og frustrationerne, set fra mandens verden. Gentagelserne skulle gerne gengive den måde, tanker og følelser i en sådan situation også ofte går i ring og bliver ved med at komme tilbage til en.

I øvrigt savner jeg helt generelt i vort hjemlige skønlitterære marked manden, mændenes opleveler og mændenes verden. Trenden er stadig, at der skrives, læses og debatteres mest med udgangspunkt i kvinders verden. Derfor hænder det såmænd også ofte, at, øh, "yngre, kvindelige blokkere" hævder, at jeg i min lyrik og i mine romaner er mandschauvinist. Det må stå for deres egen regning.

Mvh
Stig
19 timer siden
19 timer siden
David Hansen (David H)
Vær en del af Natten
Hej Daniel
Digtet giver anledning til at tænke på kærlighed til evig tid og enddog videre, end blot de jordiske bånd der binder os til livet. Smukt formuleret. Musikken må vente for til humøret er til det, men har bookmarket sangen. Tak for ordene.
Kh David
19 timer siden
19 timer siden
David Hansen (David H)
Duellen
Hej Pia
Rigtig god og spændende fortalt historie med masser af fine detaljer. Jeg tænker historien kan sagtens slutte sådan som den gør. At der var en ork midt i det hele overraskede mig, og jeg sammenligner indslaget med en hofnar der optræder, selv om det nok ikke er intensionen. Jeg syntes bare det var et sjovt og uventet indslag, men samtidig fortæller det at menneskerne i historien ikke er alene. Så med det i mente kan du sagtens brygge vidre på historien, hvor du beretter om flere sælsomheder - men det er selvfølgelig intet krav. Historien er som sagt fin som den er.
Tak for underholdning så længe det varede. Jeg glemte helt min kaffe.
Kh David
19 timer siden
20 timer siden
David Hansen (David H)
Inspiration
Hej Mette
Rigtig godt digt om at være i dødvande og hvilke følelser det fører med sig.
Det kan godt være svært til tider at få ny inspiration, men tænker at alle kreative hoveder til tider går død i hverdagen. Hver en ny dag bringer håb med sig om at skabe noget noget nyt, så hvis man ikke får skrevet noget i dag så vender lykken måske i morgen.
Tak for et dejligt jordnært og håbefuldt digt, der er godt formuleret.
Kh David
20 timer siden
20 timer siden
David Hansen (David H)
Blot en tøs
Hej Stig
Digtet ebber af bitterhed og kærlighed, men indholdet føltes som om det bliver gentaget blot med ny ordveksling. Men det er måske også med vilje tænker jeg, da bitterheden skinner hele vejen igennem, og er blevet til den røde tråd.

Digtet føltes jordnært, fordi det er fortalt i et jeg-perspektiv, så ordene suges op af øjnene - som en tør svamp der absoberer vand i en fart hen over køkkenbordet.

Til at starte med tænkte jeg at digtet var lidt langt, men inden jeg vidste af det, havde jeg faktisk læst digtet to gange efter hinanden - så tænker indholdet fængede mere end jeg regnede med.
Tak for at dele.
Kh David
20 timer siden
21 timer siden
David Hansen (David H)
Solstrålen
Svarkommentar
Hej Stig
Det glæder mig du synes om historien, selv om det måske ikke er det mest spændende emne at tage op. Dog mener jeg stadig det er yderst relevant, da mørke dage jo kan ramme os alle som en stor hammer på et lille søm.

Jeg har gennemgået teksten tre gange og kan ikke finde nogen fejl med sprog og grammatik. Måske har jeg stirret mig blind på teksten.
Tak fordi du læste med og for kommentar.
Kh David
21 timer siden

Flest afgivne

Seneste 100 dage

116David Hansen (David H)
101Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
91Mogens Sørensen (Mons1957)
74Mille Larsen (DenUkendtePigeM)
61Mette Boe Christensen (MollyTrine)
54Niels Cenius (Snowlion)
52Arazi Black (Arazi)
48Pia Hansen
42Ulla Hexibru (heksemutter)
34Inge Erhard (Inghard)
29Jakob Juel (Digttopisk)
26Stig Colbjørn Nielsen (Colbjørn)
26Maria Egeholm (Deterhvidtderude)
25Hawraa Ghaieb (Hawraa)
23Poul Erik Pedersen (Poulerik)
20Christina Harritz (Anniina)
20Hans Ib Noe Hansen
18Poul Brasch (Blækhuset)
16Mads Jørgensen (Gnist1)
14Annette Jen (Nettish)
14Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
14Nina Egler Drud (Nocticanum)
12Kaktussen
12Kirsten Moesgaard (Kirsten HM)
11Anna Bland (Ingenting)
11Ingrid Gram Andersen (Gladingrid)
10Camilla Diedrich (PoemsbyC)
7Camilla Morpheus (Morpheus)
7John Cooley (Cooley)
6Mathies Sørensen

Flest modtagne

Seneste 100 dage

104Mille Larsen (DenUkendtePigeM)
84Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
79Mogens Sørensen (Mons1957)
69David Hansen (David H)
56Mette Boe Christensen (MollyTrine)
51Ulla Hexibru (heksemutter)
44Hawraa Ghaieb (Hawraa)
39Christina Harritz (Anniina)
36Niels Cenius (Snowlion)
32Maria Egeholm (Deterhvidtderude)
30Hans Ib Noe Hansen
26Poul Erik Pedersen (Poulerik)
25Arazi Black (Arazi)
21Jakob Juel (Digttopisk)
19Camilla Diedrich (PoemsbyC)
18Kirsten Moesgaard (Kirsten HM)
17Inge Erhard (Inghard)
16Mads Jørgensen (Gnist1)
16Rebecca Rahbek
15Poul Brasch (Blækhuset)
15Pia Hansen
13Mia Bisgaard Vestervig (Papamia)
11Anna Bland (Ingenting)
11Nils Højsager-Jessen (storyteller)
10Nina Egler Drud (Nocticanum)
10Finn Prang (Fipra)
10Tommy Skovby Mikkelsen (timmytommy)
10Anne Mary (Anne M)
10Annette Jen (Nettish)
9Ingrid Gram Andersen (Gladingrid)