Hej Kirsten.
Jeg ved ikke, hvad caminoen er, men det kan kun være noget meget smukt, som du har haft store drømme om. - At du skriver "og efterlod mine længsler ensomme tilbage" og "blev jeg modig og ny beruset af lemon duft" og "efterlod min tvivl ensom tilbage", læser jeg som, at du går ind i din drøm der bliver til virkelighed. Det er som om, du finder sig selv i glæde ned gennem digtet og ender i en varm kærlighed. - Smukt skrevet.

Hej Stig.

Særdeles velskrevet kortprosa om en person, der mest lever i en virtuel verden.
Troværdigt at jeg-fortælleren ikke ved. hvordan, han skal ændre tingenes tilstand,
Virtuelle bekendtskaber er meget rare at have, men man skal nok ikke tillægge dem for stor betydning.
Jeg føler faktisk med personen. jeg skulle lige læse to gange, for at helt at fange, hvad der foregik, men så var jeg indfanget :-)

Vh. Pia

Hej Lejsy.

Det er virkelig en go og meget fint fortalt hverdagshistorie, fortalt med et glimt i øjet.
Historien er som taget ud af virkeligheden. Tror mange forældre har oplevet noget lignende. Godt pengene blev ført tilbage, så familien kunne få en god jul.
Jeg nød historien.

Vh. Pia

Et rigtig flot digt som fremhæver dit poetisk talent. Et digt man kan læse flere gange med eftertanke. Foråret kommer snart og nyt begynder, måske det er det du længes efter.
Mange hilsner Inge

Hej Ulla
Jeg tolker diget som man er stavnsbundet af sin by og de begrænsninger hjerteblodet fører med sig. Tænker man sagtens kan tolke digtet anderledes, men det er som sagt bare mit bud på indholdet.
Dejligt med en minimalistisk tilgang som generelt kendetegner dine digte. Det fungerer rigtig godt når man læser digtet op i hovedet. Tak for at dele.
Kh David

Ikke jage ville jeg skrive men vente og se hvad der kommer?
Du har også lagt en bog bag dig, måske samler du materiale til noget NYT?
Gode tanker fra Ulla

Hej Pia!

Gamle dage, javist; men eviggyldig problemstilling skildret usædvanligt medrivende. Som læser suges man ind i teksten, og den fortættede spænding, du bygger op, den bliver netop ikke udløst! Godt skrevet. Her sidder man som læser efter sidste ord og nærmest råber efter dig, "Pia, for pokker da, kom nu med fortsættelsen!"

Historisk novelle ovre i krimigenren? Du er da heldigvis ikke helt almindelig som forfatter!

Mvh
Stig

Hej Mette
Ja inspiration er en sær størrelse.
Den kommer ofte i et lysglimt som du beskriver det.
Egentlig synes jeg du gør det rigtige, ikke men vente og gribe det der kommer.

Hej Christina!

Smukke ord om en dybest set frustrerende barndom og opvækst. Måske var det din evne til at tilpasse dig, som gav dig lys i noget, der oplevet udefra ellers ligner en tristesse? Det kan også være den evne; men i trimmet udgave, har givet dig styrken til senere i livet at finde nogle af tilværelsens lysere sider. Du berører indirekte også din egen sårbarhed. Meget af det du gør, af det du bygger op omkring dig som din tilværelse er også det nødvendige forsvar, som ikke må vælte!

Nå ja, det var så nogle af de tanker, dine stærke ord i den velformulerede tekst satte i gang i mit hoved.

Mvh
Stig

Hej Mette!

Det, der lige fangede ikke blot min opmærksomhed; men pludselig stod i genkendelsens klare lys, det er dine ord: "før et træt lille overskud / til endelig at skrive / rammer mig som små nye stjerner / der slår gnister, / rører mig meget lidt / og forsvinder ud igen." Jamen, det er jo oftest sådan inspiration kigger ind i bevidstheden og ligesom siger: "Fang mig, hvis du tør!" Så kan den være borte igen. Alligevel er det sådan, at hver eneste gang en inspiration, selv nok så kortvarigt, har været på besøg i bevidstheden, så bliver noget hængende. Lige den nat, den uge, den måned eller så, ja, der var vi måske for trætte, for uoplagte eller for påvirkede af noget i næromgivelserne til lige at kaste lidt kvas op til inspirationsgnisten kunne fænge i. Alligevel, så ved vi, og du ved det også, for du skriver det til sidst, at "...som en fe / kan tænde stjerner, / opstår de nye en dag." Altså, du beroliger alle os andre med din sikre viden om, at inspirationen altid på et tidspunkt vil komme tilbage til os; men aldrig, når vi venter på den.

Mvh
Stig

Hej Daniel
Digtet giver anledning til at tænke på kærlighed til evig tid og enddog videre, end blot de jordiske bånd der binder os til livet. Smukt formuleret. Musikken må vente for til humøret er til det, men har bookmarket sangen. Tak for ordene.
Kh David

Hej Pia
Rigtig god og spændende fortalt historie med masser af fine detaljer. Jeg tænker historien kan sagtens slutte sådan som den gør. At der var en ork midt i det hele overraskede mig, og jeg sammenligner indslaget med en hofnar der optræder, selv om det nok ikke er intensionen. Jeg syntes bare det var et sjovt og uventet indslag, men samtidig fortæller det at menneskerne i historien ikke er alene. Så med det i mente kan du sagtens brygge vidre på historien, hvor du beretter om flere sælsomheder - men det er selvfølgelig intet krav. Historien er som sagt fin som den er.
Tak for underholdning så længe det varede. Jeg glemte helt min kaffe.
Kh David

Hej Mette
Rigtig godt digt om at være i dødvande og hvilke følelser det fører med sig.
Det kan godt være svært til tider at få ny inspiration, men tænker at alle kreative hoveder til tider går død i hverdagen. Hver en ny dag bringer håb med sig om at skabe noget noget nyt, så hvis man ikke får skrevet noget i dag så vender lykken måske i morgen.
Tak for et dejligt jordnært og håbefuldt digt, der er godt formuleret.
Kh David

Hej Stig
Digtet ebber af bitterhed og kærlighed, men indholdet føltes som om det bliver gentaget blot med ny ordveksling. Men det er måske også med vilje tænker jeg, da bitterheden skinner hele vejen igennem, og er blevet til den røde tråd.

Digtet føltes jordnært, fordi det er fortalt i et jeg-perspektiv, så ordene suges op af øjnene - som en tør svamp der absoberer vand i en fart hen over køkkenbordet.

Til at starte med tænkte jeg at digtet var lidt langt, men inden jeg vidste af det, havde jeg faktisk læst digtet to gange efter hinanden - så tænker indholdet fængede mere end jeg regnede med.
Tak for at dele.
Kh David