Hvor er det bare flot skrevet Lotte. Jeg sidder her og er helt rørt...

KH. Henriette

Utroligt at så kort en tekst kan fremkalde så stærke reaktioner. Men sidder med tårer i øjnene over den smertefulde tanke om forældre der ikke engang kan dele kærligheden til det barn de har skabt sammen. Tragisk og dog alligevel hverdag for så mange

Hej Lotte, prøver lige igen, første gang jeg skulle skrive kommentar til din tekst gik pcén ned :-(

Jeg synes det er en utrolig velskrevet tekst du har lavet. Du fik mig til at tænke tilbage på dengang jeg selv blev skilt.
Jeg tror din tekst påvirker mange, især de mennesker der står og vil til og sige farvel til: ægteskabet, parforholdet, det trygge. I Fasen inden beslutningen om at bryde tror jeg, som du har beskrevet at mange mennesker går rundt inde i en boble, og svarer nærmest pr. automatik. Brudet fylder, det kan jo ikke undgåes...og tanken om at sige farvel fylder en stor del af ens bevidsthed.

Synes også jeg genkender de stærke følelser der er imellem forældre og børn, i den morgenstund hvor pigen kravler op til sin mor. Igen flot beskrevet.

En tekst der virkelig sagde mig noget, tak for det.

Knus René
PS. ser frem til at høre mere fra dig.

På utrolig få ord får du skabt en stemning, en synsvinkel, en historie og får kommunikeret mange facetter ved budskabet videre til læseren. På den ene side kan jeg rigtig godt lide, at teksten har denne her lidt pludselig slutning - en slutning, der holdes lidt skjult for datteren. Samtidig må jeg indrømme, at jeg også håber, at det her kun er første afsnit på en længere historie. Louise.

Forbløffende, en af de rigtig gode tekster på fyldepennen.
Bare jeg nu ikke bliver smittet, når det nu er mig der står for rengøringen, maden, skoene og vinduerne.
Men jeg kan da håbe denne virus kun smitter kvinder.
Jeg skal dog indrømme nogle tegn på genkendelse, skønt det mere er som irritation over at man foruden at LAVE tingene også skal have at vide HVORDAN de skal laves - noget du også får hintet fint et par steder via mandens replikker.
Du starter meget prompte, lige på og hårdt (uh kliche) , så læseren vokser fast på limpinden. Du sætter også i starten farve på med bemærkninger som ... han havde en dyb stemme. Måske bør du nok ikke køre det så direkte fra den alvidende forfatters mund, som den med ... Psykiateren virkede nu let irriteret, men mere i retning af ... med en nu lettere irriteret tone fra P. (så opfatterne læseren det næsten som sin egen observans).
Du har et genialt penselstrøg længere nede med ... Hans irritation havde tilsyneladende fortaget sig. Det giver en formen kontrast, omend du her måske også kunne have sagt: ... i et tonefald, uden den tidligere irritation
... (så den alvidende forfatter forbliver i sufflørboksen).
Du har også god styr på det sproglige, bortset fra nogle få passager hvor det bliver langt og med megen brug af og plus så, samt et enkelt jeg i stedet for mig.
Andre enkelte svipsere er ... forsikrede jeg ham ... (stramning- slet ham).
... fået kamp med den vrede kvinde igen (fået kamp?) ... debattere det rimelige (hvor urimelige ligger mest for)... Bulen der havde nået sit højeste. (højeste hvad? Nu har dine billeder alle andre steder været formidable, så denne kikser lidt).
Men altså kun småting rent sprogligt/grammatisk.
Til gengæld er ordene ... samhørig stilhed ... et formidabelt godt billede.
Derfor. Generelt nogle gode ordbilleder, som farver handlingen flot op.
Handlingren er jo forudsigelig, du røber den jo allerede i dit "forudgreb" i starten, men det er jo også processen i opklaringen, der er det centrale. Og så krydrer du slutningen med en sjov finesse.
I virkelighedn ville konen jo aldrig komme til Psykiater - men det er heldigvis fiktion på et acceptabelt niveau, så derfor kan du også spille på
denne frihed med lidt satirisk ironi.
Og selvfølgelig skal din dobbelttydige pointe frem. Ingen af de to kvinder fejler jo noget - så dit udsagn .."hende der slog er jeg ikke bekymret for..." er genial, for hvem var det i grunden der slog?
Den er uhørt genial.

Bibelot

Hej Lotte
Det er simpelthen den sødeste historie jeg længe har læst.
Sød, flot skrevet og jeg har klukket undervejs - funny funny funny.
Charlotte

Jeg have egentlig slet ikke tænkt mig at læse den her, men da jeg kom i gang kunne jeg ikke stoppe igen.

Du får beskrevet det hele meget levende og det gør at man tager sig selv i at trække på smilebåndet når man læser om denne forvirrede kvindes indre kamp.

Man får en masse sympati for kvinden, men egentlig mest med den vrede (for hun har jo ret).

jeg tror det skitserer meget godt hvordan mange kvinder kan få det af og til når det er dem der skal lave det hele.

I det hele taget synes jeg det er en god historie og slutningen er bare perfekt:)

Mvh Anne.

Vær hilset Lotte.
Skøn historie. Du fortæller meget levende, så man kan se det hele for sig i billeder. Ligesom det også er RET nemt at sætte sig i både jeg´ets og den vrede kvindes situation.
Den absolut største ros får du dog for psykiaterens afsluttende kommentar. DEN var uventet og fik mig til at hulke af grin. Er dog rørende enig.
Mvh
Eddie

Hej Lotte. I denne novelle giver du en flot beskrivelse af en kvinde, der længe har undertrykt sin vrede. Samtidig er det en fin skitsering af hvordan skizofreni opstår. ( iflg. Laing og mig mfl *s*).
Det er et godt skriveteknisk fif at starte hos psykiateren og så gå tilbage. Og du får fint samlet op og sluttet af.
Dine dialoger flyder godt og der er ikke væsentlige sproglige unoder.
Et par enkelte dråber malurt, vil jeg dog lige lade dryppe efter ovenstående ros: selve historien er ret forudsigelig, hvilket fik mig til at synes den var lidt langtrukken.
Den fine indsigt, der skinner igennem og strejfene af humor, bøder dog på det.
Alt i alt; god historie! :-)

Pia H

Hej Lotte, det er godt nok en velskrevet og meget gribende tekst. Ja, hvor er det sandt, karrieren kan koste kærligheden. Den lille pige i historien er rørende. Håber vi ser flere tekster fra din hånd - jeg vil læse dine to andre senere. VH Mons.

Sjov tekst og velformuleret.

Velskrevet og med en klar pointe. Som øjebliksbillede er det godt, den kunne dog sagtens trækkes længere. Flere dilemmaer.

Velskrevet.

Hej Lotte, det er en velskrevet fortælling hvor du via personernes tanker og handlinger får dit budskab kommunikeret ud. /Gitte

Hej Julie og Karen
Tak for kritikken. Vil prøve at lege med jeres forslag. Jeg kan ikke finde jer på Forfatterhjørnet, hvad er forfatternavnet? Lotte

Hej Lotte. Gode stemningsfyldte scener - det ville være meget interessant hvad der skete, hvis du fjernede pointen til sidst, både i denne og den anden tekst - det bliver lidt fladt og pædadogisk. Scenerne er stærke nok i sig selv. Du kan roligt overlade noget mere til læserens egen fortolkning.

Tjah jo bum bum. Der er jo en mening et sted, men måske skulle du lade teksten vokse lidt - eller gøre den endnu kortere - koge den helt ned til et digt eller noget mere koncentreret. Måske blot de fire første linier og de fire sidste...

Hej Lotte, en hjertegribende beretning - og så om noget så simpelt som et skilt, og så alligevel om så meget mere. Du beskriver det som det er, uden brug af store armbevægelser - og det virker rigtigt godt! /Gitte