En af dagens første grin, fik jeg ved at læse dit lille søde digt her.
Super godt. Tak.

Ja, umiddelbart fint digt. Ift. handling eller mening med digtet, fornemmer jeg vrede eller angst koblet til temaet forlovelse - måske frygt for at blive forladt igen - hvilket man jo helst ikke skulle føle ved en forlovelse. Hellere glæde. Dermed synes jeg digtet udtrykker et dysfunktionelt forhold.

Ift. formen synes jeg der er en for stor iver efter at få det til at rime, og jeg forstår ikke Peter Lundin referencen. Den linje kunne sagtens fjernes fra digtet, og ville give digtet et mere sårbart end vredt udtryk - hvilket jeg foretrækker.

Men som en anden skriver: digtet er dit.

Vh Kasper

God opbygning! Kan godt lide måden de forskellige 'afsnit' glider elegant over i hinanden, flot! :-)
Sørgeligt at overvære én hvis udvikling er gået i stå, men som du skriver, det er ikke din fejl. "Man kan ikke redde alle" :-)
- Sandra

Du må jo næsten være forelsket for at skrive dit lille digt her.
For mig er det nærmest delt i 2. 1. del til og andre
Virker godt sprogligt og mentalt. Det er også fint at slutte med en lille humoristisk krølle.Håber du ved at digtet er dit !
Det er blot min oplevelse.

Velskrevet tekst. Men hvis "du" er en fiktiv person er det et noget kedeligt billede du har af dine omgivelsers udvikling contra din egen. Det er jo også muligt at du kender en meget stillestående stivnakke ?

Kort, godt og ærligt.

Hej Racuelle!

En kvindes fabulering over emnet børn eller ej. Meget sandt at det er noget som skal besluttes. (Hvis ikke de bare kommer af sig selv). De fleste mennesker ved nok godt med sig selv om de vil have børn. Det er som regel noget der ligger dybt inde i et menneske. For de allerfleste vil svaret være et ubetinget "ja". At de gerne vil reproducere sig. Se slægten gå videre. Have børn at elske.
Så langt, så godt. Jeg synes at du tager et vigtigt emne op i din tekst. Mandens reaktion på hendes spørgsmål. Hendes egen usikkerhed ved reaktionen. Læserens oplevelse af at hovedpersonens mening afhænger voldsomt af de andres beslutninger.

Rent teknisk synes jeg teksten virker som om den er skrevet hurtigt, og savner lidt redigering. Det er alle de små fyldord jeg er efter. Dem der betød at jeg skulle læse det første afsnit flere gange for at forstå.

"Hun havde egentlig sat sig for at hun ikke skulle have nogle børn, hun var ikke typen. Men det hjalp jo så nok heller ikke noget når de partnere hun havde, ikke ligefrem ønskede børn eller havde børn i forvejen, det gav jo en indflydelse på hendes liv og hvorvidt, om det var noget hun ønskede."

Ved at stramme sproget lidt op, synes jeg at meningen står tydeligere:

"Hun havde egentlig sat sig for at hun ikke skulle have børn, hun var ikke typen. Det hjalp så heller ikke, når de partnere hun havde ikke ønskede børn eller havde i forvejen. Det fik indflydelse på hendes liv og hvorvidt, om det var noget hun ønskede."

Godt emne for en tekst.

Mikala

Et tekst, der svæver om et stort tema. At få børn er en stort beslutning, der rækker mange år frem. Og det er ok at sige, at man er i tvivl. Eller sige ja. Eller sige nej. Bare, det er en beslutning, der træffes med maven og ikke i hast. Det synes jeg, du kommunikerer fint ud her.
Teksten fremstår kompakt og nærmest selvterapeutisk i sin udformning. Ofte kan det hjælpe blot at få tanker ned på papir.

Jeg har ikke noget negativt at sige til din barske tekst her. Fra et formelt synspunkt virker dit sprog ukorrekt, men det er det ikke. Du bruger bare et meget ungt sprog, hvilket lykkes utrolig godt for dig. Nogle af de ordvalg, som du tager tænker jeg snubler jeg først lige over og tænker ”ah, det er da lidt mærkeligt”, men så går det umiddelbart efter op for mig, at det faktisk er præcis, hvad en person i den her specifikke ungdoms kultur ville sige.

Det har du helt ret i og man kan bare lege det er forår hele året rundt ;-) mvh

Det er godt skrevet Racuelle :-) Kig dig i spejlet næste gang du ikke føler du er god nok og sig til dig selv, at du er god nok og hvis han ikke kan se dig og har fortravlt med at kigge andre veje, ja så er det det. Ikke fordi der er noget galt med dig og spil eller gør det samme som og kig på andre. Ikke for at score dem, men for at se der findes andre og måske det går op for herren, hvordan det føles. Men er ok at kigge..hedder bare nicks pille...<3 Alle har en god og dårlig side og når man virkeligt elsker, så tager man alt med sig...så du elsker hvis den her er skrevet om nogen i dit liv...og jeg kender godt følelsen, men er nået der til hvor jeg har lukket ret meget af for at passe på mig selv. Op med humøret hvis du er i den tilstand og ud og lej det er forår...<3 Sys

Det er en tekst, nærmest skrevet som 'tankeskrivning', hvor jeg læser noget om kærlighed og tidligere svigt, men også fornemmer noget manglende selvværd og en tro på, at afsenderen er god nok til at blive elsket.
Selv om teksten kan fremstå lidt 'rodet', kan jeg godt lide det umiddelbare og uredigerede, ærlige udtryk.
Alle er gode nok til at blive elsket.

En meget stemningsfuld novelle, hvor scenerne beskrives, så man kan se dem klart for sig. Bideskinnen, nullermændene, tankerne de kører i hovedet på en, lige før man skal sove. Det har de fleste i hvert fald oplevet og kan sætte sig ind i.
så kommer afsnittet om drømmene. De hæslige drømme, hvor man er fanget. Der er mange symboler i drømme og i modsætning til, hvad pop-drømmetydningsbøgerne hævder om, at drømmer du dét og dét, betyder det dét og dét, så er det et faktum, at symbolerne i ens drømme er 100% personlige og knyttet til den person, der drømmer dem. Det er individuelle symboler, forskelligt fra menneske til menneske. Drømme om manden med leen, om ikke at kunne få vejret, at være alene i et rum - det hele katastrofetanker, angste tanker, angst for at blive forladt. Og det er jo netop det, hun er blevet.
Heldigvis rundes teksten af med, at hovedpersonen synes at have forliget sig med tabet af sin elskede. Har givet slip. Har givet plads til noget andet og har overskuddet til at tænke på den periode i sit liv med ro og glæde. Accept.
Jeg håber, ikke at jeg er helt gået helt galt i byen, som jeg har beskrevet det her. Men det er de indtryk, jeg mødes med, når jeg læser din tekst.
Som jeg rigtig godt kunne lide, tak for læsningen. VH Lisa

Jeg savner flere punktummer i din tekst. For jeg taber tit tråden imellem dine mange kommaer.

Jeg synes at du har fat i et godt tema, men jeg savner noget mere viden om de personer i historien. Fx. hvad følte hun da hun løb tilbage til diskoteket?
Eller hvad tænkte hun da han stod i blot underbukser og t-shirt og lavede romantisk middag?

Jeg savnede at mærke hendes følelser, og hvordan hun oplevede de forskellige situationer. Måske bankede hendes hjerte højlydt, eller måske kom hun i tanke om en ekskæreste som ikke nåede ham den nye til sokkeholderen. Måske indså hun hvor stort et fjols hun havde været, ved at have ladet sådan en guldklump vente i uger. Eller måske noget helt tredje.

:)